Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Haakon Ivarssons Giftermaal, Skuffelse og Misfornojelse.
Det var derfor ikke mere end saa. at Harald, der selv var stolt og for
famgrlig, kunde afholde sig fra at lcrgge sin Skinsyge for Dagen. Engang,
fortcelles der, fad en Teel Mccnd i en Stue — sandsynligviis i Kongs
gaarden — og dråk under mrgen Lystiahed og hojrostet Tale. Som scrd
vanligt var Nisaa-Slaget paa Bane, og hver enkelt Mands Bedrifter bleve om
talte, men alle vare renstemmige i at beromme Haakon Ivarsson; der fandles
ikke, hed det, en saadan Mand som han; han var den vaabrndjervrste. og
han var den kjekkrstc, og han var den af Lykken mrest bl’^unstigede. og
hvad han gjorde, det havde meest Klem, og han var det, hvem Sejrrn
skyldtes. Imidlertid stod Harald ude paa Gaardln og talte med nogle
Folk; vcd at bere den hojrostede Tale inde i Sluen, gik han hen til Do
ren, lyttede efter, og sagde, idet han gik bort igjen i her gad nok nogen
hver hede Haakon". Imidlertid gjorde han tllsyneladende meget af ham,
tilbed ham paany Nagnhilds Haand, og overtalte ftlv Ragnhild til at
egte ham, idet han paa det bestemteste lovede at ophoje ham til Jarl,
hvorfor der nu ej lwnger var noget i Vejen, siden Orm Jarl imidlertid var
dod. Paa denne Betingelse kom Giftermaalet virkelig isiand. og Brylluppet
stod om Julen hos Kongen selv. Alligwel gjorde Harald ikke no
gen Mine til at opfylde sit Lefte, og unddrog sig, da Haakon mindrde
ham derom, under forskjellige Paaskud. Tilsidst sagde han ham reent ud,
at det ikke kunde blive noget af; Harald frygtede vel nemlig, som rinnligt
kunde verre. for at han, naar han havde faaet larlevandigheden, med sin
store Popularitet blanda Oplandingerne og den Magt, hvoraf han allerede
var i Besiddelse, skulde gjore sig ganske uafhcrngig. Da Haakon fra sit sidste
Bessg hos Harald kom hjem til sin Hustru, der ikke tvivlede paa at han
havde opnaaet den attraaede Vardighed. gik hun ham i Mode, og hilsede
ham glad med de Ord: Velkommen min Jarl!" Haakon bavde nu dm
Wrgrelse at maatte oplyse hende om hendes Vildfarelse og Kongens Umd
holdenhed, og da hans Stolthet» forbod ham at benytte sig af en For
deel, der alene skyldtes Kongens falske Loftrr, tilbod han hende strax
Skilsmisse, saaledes at hun desuagtet kunde beholde alt hvad han ejede.
Men Ragnhild, der havde fattet megen Kjcrrlighch for Haakon, vilde inttt
hore om dette, og da Haakon lcrnger ud paa Vaaren tilkjendegav hende
sin Peslutning, at forlade Landet med sex Langstibe, han havde udrustet,
og aldrig at komme tilbage, erklcrrede hun at hun vilde folge med. og dele
Ondt og Godt med ham. De forberedrde sig da i al Stilhed tilNejsen,
og Haakon solgte underhaanden sit Jordegods for at samle saa mange
Penge som muligt. Dette kan ej have undgaaet Haralds Opmcrksom
hed, da Haakons Hjem laa paa Naumarike ’), ilke synderlig langt fra
l) Dette siges udtrykkeltgt i Harald Haardraades Saga Cap. 87, Snorre
Cap. 72.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
