Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Harald Haardraade.
titel, lovede det, og sejlede afsled med sine 6 Langskibe for at opssge Aas
mund. Han vilde ikke engang modtage de Hjelpetropper. Sven tilbod ham, for
at ikke Danerne siden skulde have det at prale af. at Sejren var vunden
ved deres Bistand. Ester nogen Tids Forlov fik han at vide, at Aas
mund laa med ti Skibe ved Indlobrt til Slim. Uden at crndse Over
magten sttvnede Haakon derhen, og lagde strar til Angreb. Da Skibene
mMes, raabte Aasmund over til ham: .det er ikke at undres over at du
lcegger saa ivrigt i Vej, siden du har faaet Loste om larldom, men Skam
var det af Sven at tilbyde dig det, og ikke hugsede han da stort paa
Nisaa-Slaget". Det er sandt", svarede Haakon, at jeg stod Kong Har
ald di ved Nisaa, og jeg havde ingen Skam af at hjelpe min Konge,
medcns du I>rrimod stedse ssgte at svige din Frcrnde og Herre. Men i
Dag skal du faa at fole, at jeg tor binde an med dig". Der blev nu en
overvcrttes heftig og blodig Kamp; men tilsidst fik dog Haakon Ovrrhaand.
Han entrede Aasmunds eget Slib, og stormede kcrmpende lige op til For-
Nummet. hvor Aasmund blev tågen til Fange. Ester Aftalen skulde
Haakon bringe ham levende til Sven, men ved at see ham, kunde han ikke
modstaa Lysten til strar at stille Verden ved dette stette Mrnnlske. «Aldrig",
sagde han, kunde jeg bringe Sven nogen daarligere Gave end dette onde
Hoved!" I det samme gik han hen til Aasmund og drcrbte ham. Men
da han nu, som han troede, med vel forrettet Sag kom tilbage til Sven,
tog denne ham heel ilde op. at han havde gaaet rid>re end det var aftalt.
Med en mork Mine og uvenlig Tone bad han Haakon at tåge Scrde, uden
for Resten at tale til ham. Haakon var imidlertid ikke den, som fandt
sig heri. Han forcstillede Sven, at han havde gjort alt i bedste Hensigt,
da han forudsaa, at Aasmund aldrig vilde ophore at efterstrcrbe hans Liv;
han havde, sagde han, vcrntet en ganske anden MMagclse, end den, der
nu blev ham til Dccl, og han fordrede i det mindste den Velonning, som
var ham lovet. Sven maatte erkjende Sandheden af hans Ord og Net
mcrssigheden af hans Fordring, dog", sagde han. .,kan du ikke lcrnger verre
min Hjertensvrn, lige saa lidrt som jeg kan paatage mig at sikre dig mod
alle vore Frcrndrr, der maaskee kunde krcrve Hevn; du gjor derfor bedst
i at drage bort til den Dccl af mit Nige, som er meest udsat for fiendt
lige Angreb, og noje dig dermed. Han udncrvnte ham nu til Jarl over
Halland, hvor han saalrdes fra forste Haand kunde hrrje i Vikm og til
feje Kong Harald Skade, naar som helst han saa sin Lejlighrd dertil
!) I Fremstillingen af Haralds Forhandlinger med Haakon Ivarsson og dennes
Bedrifter have vi her i det vesentlige, og hvad Tidsregningen angaar, fulgt
Morkinstinna, som paa dette Sted, hvad vi og allerede ovenfor S. 234 have
bemerket, har et afgjort Fortrin for den Fremstilling, der gives i Hrokkin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
