Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290 Harald Haardraade.
de sydligere, nu truede at bryde ud i aabenbar Opstand. Som den for
ste Aarsag dertil ncevnes i enkelte Sagaer, at Harald ej vilde lade Op
lcendingerne nyde godt af de store Friheder med Hensyn til Skatter og
Udredsier, som Olaf den hellige skulde have tilstaaet dem ester Sejren ved
Skatter, medens Harald residerer i Oslo, og forgjceves ssger at faa Skat
af Oplandene (Harald Haardraades Saga Cap. 77—87, Snorre Cap. 63—
72). Derpaa tales om Fredsslutningen, Vaar eller Sommer 1064 (Harald
Haardraades Saga Cap. 88, Snorre Cap. 73). Der tales ikke et Ord om,
at Haakon nu kom tilbage til Danmark, lige saa lidet som at Sven gjsrde
ham til Jarl. Begge disse Fremstillinger ere saa forskjellige, at de umuligt
kunne beståa ved Siden af hinanden, og man skulde derfor efter Kritikens
strenge Regler holde sig übetinget til den ene, forkastende den anden. Dette
lader sig dog her ikke gjsre, da det er ojensynligt, at dell ene er rigtig i eet,
den anden i et andet, saa at man altsaa nedvendigviis saa vidt muligt maa
kombinere begge, saaledes som det her stal vises. At Morkinskinnas Frem-
stilling i Hovedsagen maa have Fortrinet, og laegges til Grund, synes utvivl-
somt af selgende Aarsager: ») var Ragnhild for ung til at egte Haakon,
eller scrtte ham noget bestemt Vilkaar, i Aarene 1050— 1052, som ovenfor
viisti k) var Aasmund, som det ligeledes er viist, for ung til at optrcrde
som Kriger og Urostifter i 1050—52; c) viser Saros Vidnesbyrd, at Haakon
ej som Jarl ledsagede Harald til Nisaa, men at han virkelig mod Forvcent-
ning der kom ham til Hjelp, saaledes som Morkinskinna siger; 6) lader i
det mindste Morkinskinna Aasmund selv for Slaget ved Slien tale om Nisaa-
Slaget som forbigange! ; e) lader — hvad der iscrr er af Vegt — Hrokkin-
ssinna, Hryggjarstykke og Snorre selv Erling flakke senere udtrykkeligen sige
til Kong Valdemar, at Sven Uttssen udnccvnte baade Finn Arnesssn og
Haakon Ivarsssn til Jarler i Halland (Magnus Erlingsssns Saga Cap. 21,
Snorre Cap. 30), ved hvilket Udsagn disse Sagabearbejdelser modsige deres
egen tidligere Fortaelling, men bekrcrfte Morkinskinnas ; f) viser cgsaa den
Omstamdighed, at Haakons 2Et kom til stor Anseelse i Danmark (se neden-
for), at han maa have haft Tilhold der, ej mindre end i Sverige; x) er det
hojst sandsynligt, at Haakons danske larletitel har forledet andre Sagabe-
arbejdere til at antage, at han var Jarl i Norge, iscer da de Sagaer, der
omtale dette, intet ncrvne om hans Ophsjelse til dansk Jarl. Forresten kunde
Spsrgsmaalet om hans Ophsjelse til Jarl ikke opstaa, forend Orm var dod.
Derimod har Hrokkinskinnas, Hryggjarstykkes og Snorres Bearbeidelse ojen-
synligt Fortrinet i selgende Punkter; s) om Forliget mellem Kongen og
Haakon efter Einars Dsd; b) om Finns Bortrejse efter Kalfs Fald, hvorom
Morkinskinna intet har; e) om Uenigheden mellem Harald og Haakon i
Tidsrummet for Nisaa-Slaget, paa Grund af den negtede larletitel; 6) om
den Hjelp, Haakon ydede Suen ved Nisaa, og om Karl Hallandsfar; e) om Har-
alds Vinterophold i Oslo efter Nisaa-Slaget, og Overfald paa Haakons Gaard;
s) Haralds Forlening med Vermeland endnu om Vintren 1063—64, og Indfald
i Raumarike; F) Fredsslutningen i 1064. De hermed forbundne Beretninger
indeholde mange og saa charakterististe Enkeltheder, at disse umuligt kunne
ansees opdigtede. Men da Fristen mellem Nisaa-Slaget og Freden 1064
bliver et Aar kortere end Morkinstinna angiver, kan man ikke med denne
lade Haakon krave sin larletitel Julen efter den Vinter, han holdt Bryllup;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
