Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Harald Haardraade.
bud. Da Oplandenes Thingforening oprindelig ikke havde det mind
ste med de nordenfjeldske Thingforeninger at bestille, men kun ved et Magt
sprog var bkven forbunden med dem, og da Landbo- og Nirrings-For
holdene paa Oplandene i manat og meget vare forskjellige fra de vestlige
og nordlige Kyst-Egnes, er dtt ej alene muligt, men endog HM sandsyn
ligt, at der i den oplandske Lovgivning og fornemmelig i Opstillingen af
enhvers saakaldte 3iet gjorde sig andre, og for Venderne maaskre i det
hele taget fordeelagtigere Grundscrtningrr gjeldende, end i Gulathings- og
Frostathings-Lovcn, udcn at vi derfor beheve at antage, at St. Olaf har
forbedret deres Kaar. Da den celdre Eidfivalov er tabt, paa Christen
retten og et übetudeligt Brudsiykke af Landbo - Retten nar, kunne vi nu
ikke med Bchemlhed vide. om den virkelig gav denne Thingforenings Med
lemmer saadanneForrettigheder, ja det er neppe engang sandsynligt, at de, om de
end paa St. Olafs Tid vare i Besiddelse af dem, havde hrholdt dem paa den
T,d da de crldre Love bkve nedstrevne, nemlig i det 12te eller 13de Aarhun
drede. Men saa meget erfare vi dog, at den gamle Sefs- rller Eidsiva-Lov
hjemlede Bonderne selv en Teel af Sagefaldet, hvilket ikke var Tilfcrldet
i Gulathings- eller Frostathings-Loven i og naar Oplcrndingerne endnu
’) Om Ret<’ (hos Tydsterne Wehrgeld) se ovf. I. I. S. 143. Om nu f. Er.
en Hauld fra Oplandene, hvis han drcrbte en Hauld fra Agder, stulde slippe
med at bode 3 Mk. Sel», men derimod, om han blev drcebt af denne, stulde
bedes med 4 Mk., maatte et saadant Forhold ganske vist voekke Forvirring
og scrtt? ondt Blod. Slige Kollisionstilfcrlde indtras ikke saa hyppigt i Ferst-
ningen. da Forbindelsen var svagere mellem de enkelte Landsdele, men paa
Haralds Tid var der maastee dagligt Anledning dertil.
») I Norges gamle Love 11. S. 523 er et nys opdaget Brudstykke aftrykt, der
tilhsrer enten den gamle Eidsivathings-Lov eller den gamle Borgarthings-
Lov, hvilken sidste dog kun kan have vcrret en saeregen Bearbeidelse af den
oprindelig for hele Viken og Oplandene fcrlles Sefs« eller Eidsiva-Lov, og
saaledes vel i det Voesentlige stemmer med denne. I dette Vrudstykke fore-
kommer to Gange, hvor en Bod er ncevnt, det Lovbud hlilleili »" (d. e.
Boden,Boden skal deles i tre Dele"), saaledes at man maa formode, at om man
havde den hele Lov, vilde man finde dette Bud gjentaget ved enhver Bod.
Det findes ogsaa i et Stykke af den gamle vilske Giftermaalslovgivning, op-
taget i den yngre Borgarthings Christenret Cap. 26 (Norges gamle Love 11.
S. 305). Hvorledes dette Bud stal forstaaes, derom giver isar Gidsiva Chri-
stenret Cap. 44 Oplysning. Der staar: af Gods som er forbrudt (nemlig
for Forbrydelser mod Christenretten) tåger Sagssgeren en Trediedeelz de
to tilbageblevne Tredjedele stulle ogsaa deles ligt mellem Kongen, Biskop-
pen og Lagm<indene" d. e. Thinglagets Medlemmer eller Venderne. Da
nu Biskoppens Ret til at deeltage i Sagefaldet alene er grundet paa at
Forbrydelsen er en gejstlig Forbrydelse, er det tydeligt nok, at Gods, forbrudt
for verdslig Lovovertredelse, alene vilde blive deelt i tre Dele, mellem Sag.
sogeren, Kongen og Venderne. Dette bestyrkes as Cap. 39, hvor der staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
