- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
302

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302 Harald Haardraade.
ester at hans egen Fader Utrygg var falden for Eyjulfs Haand. Eyjulfs
store Magt og Indflydelse havde bevirket, at Hall tilligemed tre andre af
hans Parti maatte forlade Island. Hall havde sundet en venlig Mod
tagelse hos Harald, der gjorde meget af ham, fordi han var en dygtig
Mand og tapper Kriger. Mm ombord hos Kong Haralds Son Mag
nus, der ogsaa var med paa dette Tog, befandt sig en Frcrnde af Kod
raan, ved Navn Thormod. Thormods Moder Jorunn var en Syster
datter af Gudmund den mcrgtige, Kodraans Fader, og saaledes Kodraans
Syskendebarn. Thormod var kun et Aar gammel, da Kodraan blev drcrbt,
og havde saaledes aldrig seet Hall, da denne kort ester rejste udrnlands;
han vidste ikke engang af, at han brfandt sig i Hceren. Men da Kodraans
Drav havde gjort mcgen Opsigt, og Eyjulf saa vel som de ovrige Ma
drevallinger ikke fandt at de havde faatt Erstatning nok, ansaa enhver
af dem sig forpligtet til at drcrbe Hall, hvor de traf ham. Magnus’s
Skib laa ydcrst i Vaagen og ncrrmest til at sejle ud, Kongens derimod
inderst. Da der kun var et lidet Stykke tilbage at hugge op, kom Hall
lovende og gav sig til at hugge med saa stor Ivrigbed, at en af de Om«
staaende udbrod: ingen er dog flinkere end Hall Kodraansbane .’" Da
Thormod Horte dette fra Magnus’s Slib. sprang han strar ned paa Isen,
lob hen til Hall, og hug ham Vanehug. Strar stimlede saa mange til,
at Isen brast under dem: i den Forvirring, som herved opstod, da enhver
havde nok at gjore med at frelse sit Liv, kom Thormod op igjen i Ski
bet. og da nu ogsaa Vaagen var aaben, gav Magnus strar Befaling til at
lcrgge ud, sejlede afsted saa hastigt han kunde, og lod Thormod, da han
lagde til Havn om Aftenen, gjemme sig ien nærliggende Skov. Ha
Kongen fik Drabet at vide, blev han meget opbragt, men da hans Skib
laa inderst, kunde han ikke indhente Magnus, forend han allerede var kom
men i Havn og Thurmod bragt tilsioe. Han fordrede at Magnus skulde
udlevere ham, ja truede endog at angribe sin egen Son, da denne va-grede
sig og tilbod Bod for Thormod: dog fik deres fcelles Venner omsider bi
lagt Trattten. Thormod slåp derfra med Livet, og Magnus skaffcde ham
ud af Landet til Danmark, hvorfra han siden rejste til Cvnstantinopel
og tog Tjeneste blandt Vcrringerne
Harald tog Vejen fra Vcrneren ud igjennem Gaut-Elven, og stal
paa Farten gjennem denne have mistet nogle Folk, som rammedes af Skud
!) Harald Haardraades Saga Cap. W, Snorre Cap. 75, Ljosvetningasaga
Cap. 22—30. Om Thormod fortoelles der i de vidtlsftigere Kongesagaer,
at da han vilde tåge Tjeneste hos Keiseren i Myklegaard, fandt denne ham
at verre for liden af Vaert, men sik engang see, at han med et eneste Hug
stilte Hovedet paa en Tyr fra Kroppen, og antog ham da strar, idet han
sagde: denne Mand kan nok gjsre andre store Hug, end paa Kvceg alene".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free