Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304 Harald Haardraade.
saa meget, at han eftertrykkeligt kvalte Oprsrsaanden iblandt dem ’ ). Der
fortcelles ogsaa, at Harald, efter at Oproret var dcrmpet og alt bragt i
Orden paa Oplandene, rejste omkring paa Wejtsier i de oplandske Fylker,
at samtlige Hrreder nu havde faaet Fred, og at en mcrgtig Bonde, som han
gjestede, bevidnede at alle glcrdede sig ved at ste ham sidde i Ro og nyde
sine Venners Mest.
Fra denne Rejse, som Harald foretog gjennem Oplandene, er der
dog opbevaret et Sagn, der viftr, hvor lidet glcrdelig hans Rejse var for
mange af Indbyggerne, og med hvor stor Strenghet» han ssgte at hcrvde
sin virkelige eller foregivne Ret, uden Hensyn til de allerede i lang Tid
bestaaende Forhold. Uagtet Sagnet kun meddeles ide vidtlsftigere Kon
gesagaer, har det dog intet utrovcrrdigt ved sig, og om det end maaskee i
et eller andet kan indcholde nogcn Overdrivelse, synes det dog i det Vcc
sentlige at nudfsre Sandhed : i alle Fald er det neppe stort over hundrede
Aar yngre end Haralds Tid og vistr. hvilket Indtryk hans Rejse havde
efterladt paa de ncrrmrste Generationrr. Der var en Mand paa Oplan
dene, som hed Ulf den audge (rige), og som i Sandhed fortjente dette
Tilnavn, da han ejede ikke fcerre end 14 eller 45 Gaarde. Hans Kone
enskede, at han skulde indbyde Harald til Gjestebud hos sig, som saa
mange andre mcegtige Mcend gjorde; og uagtet Ulf havde mange Vetcrn
keligheder derved, saa som han fjendte Kongens Havesyge, der sikkert vilde
vaktes ved Synet af alle hans Rigdomme, fojede han dog tilsidst sin Kone
deri, og indbsd Kongen til sig, medens han var hos den oven omtalte
Vonde, saaledes at han fra denne skulde begive sig umiddelbart til ham.
Kongen lovede det. Imidlertid gjorde Ulf store Forberedelser. Paa den
bestemte Dag kom Kongen, og fandt alt indrettet paa det herligste, baade
Hallen selv, Bordtsjet og Drikkckarrrne, saa at intet manglede af hvad
der behovedes til et prcrgtigt Gjestebud. Kongen viste sig ogsaa scerdeles
opremt, og tilbod sig endog selv at fortalte en morsom Historie til Sel
stabets Underholdning. Da alle med Glcrdc modtoge dette Tilbud, og
kaldte det en stor Wre for Gildet, at en Mand som han. vilde bidrage
til Morskaben, begyndte han at fortcrlle hvad han kaldte sin lille
Stump, saaledes som folgrr. «Sigurd Rise hed en af Harald Haarfagres
Sonncr. Hans Son hed Halfdan, og han havde en Jarl, der ligeledes
l) Fortellingen om Straffetoget meddeles i Harald Haardraades Saga Cap.
91, hos Snorre Cap. 76, i Morkinstinna lul. 10. «. og 11. b., og i Fyr-
stinna Cap. 195; men det er forhen navnt, at disse to Sagaer henfsre Be-
givenhederne til Tiden for Nisaa-Slagct.
2) Morkinstinna, hvori Fortellingen staar, er selv neppe meget yngre end 1220,
og viser sig dog at verre Afstrift af en aldre Koder, der sandsynligviis alle-
rede var nedskreven omkring 1170.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
