Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
307
Harald Godwinesssns Magt i England.
heder tog Kongen i Besiddelse, saa at Ulfs engstelige Anelser om at
Kongens Vessg ej vilde l^komme ham vel, gik ganske i Opfyldrlse ’ ).
2!). Engelsfnordmannisse Anliggrndrr. Toftia (Hcdwmcsson hos Kong Harald.
Imidlertid forberedrdes i Vesten de Begiveicheder, der her ved en, om
end nootvungrn, dog ikke de^mmdre wldstcrndig Sammensmeltning af nor
ske Vikingers Etterkommere med den crldre angliske Befolkning, skulde
grunde el Verdensmonarchi. hvis Slorhrd, som ingen i bine Tider forud
saa, nu noksom viser sig som en Virkning af anglist Udholdenhed par
ret med nordisk Kraft og Forrtagelsesaand, og til hvis Oprettelse
Kong Harald, der mere end nogen anden norsk Konge synes at verre
bestemt lil at udbrede Fedrelandets Berommelse til fjerne Egne, i
en ikke ringe Grad, og med Opofrrlse af sil eget og mange Nordmcrnds
Liv, skulde bidrage.
Vi have seet. hvorledes der var lykkets Godwine Jarl at erhverve
en Magt i England, mod hvilken Kong Eewavds eg>n havde lidet at be»
tyde. og som efter hans Twd ogsaa gik over til hans Sonner, fornemme
lig Harald. Vi have ligeledes seet. lworledes Kong Edward Confessor,
uagtet han bojede sig for Nodvendigbeden og fandt sig i dtttc Herre
dsmme. dog i sit Hjerte grcrmmeoe sig derover, og deels af Forkjcerlig
hed for sin Modrr Emmas Frender og hendes Fedreland, hvor han hav
de tilbragt sine Ungdoms-Aar, deels af rrligiose Hensyn, yndrde Nord
mannerne, og foretrak deres Selslab, Sprog og Skikke for Anglernes, der
i hans lange Udlcrndigheds-Tilstand vare blevne ham fremmede Under
disse Omstcendi»chl’der faldt dtt af sig sek’, at Harald Jarl. trods hans
halvdanske Herkomst, dog af det angliske Folk betragledes, hvad han og
l) Harald £aarbraabfs i?aga Cap. 92—9’>, Morkinstmna fol. 10. a., 11. b.
Hvad der i benne Fortccllinq ved fsrste STjrfaft viser fig som aabenbar urig-
tigt, er Sigurd SRiieé og Sønnen golfbane som mcrgtige og
uafhcingige Konger. At de forte Kongenavn, er vist nok. siden Halsdans
Son Sigurd Syr ogsaa kaldtes Konge, men bet foregivne Rige havde kun
lidet at betyde, og man kan vcer? forvisset om at de ej havde Jarler un-
der sig. Men jo mindre bereé Magt antages at vcere, og jo mere deres
Kongedom synker neb til en blot Titel, desto rimeligere bliver i sig selv For-
tætltngen om at bet kunde lykkes Almstein at trocde i Halfdans Sted og til-
egne fig hans Kongenavn. Thi naar dette mestendeels gjaldt private Godser
med bereé paaboende Lejlamdinger, bliver bet tomkeligt; mffcené neppe engang
et enkelt Fylkes fridaarnelndbyggere vilde have taalt det. Seter dog, hvad
Harald fortalte, og et andet, hvad ter virkelig var Tilfocldet. Der er intet
usandsynligt i at Harald har givet en saadan Fortolling til bedste.
°) Se herom ovenfor S. 168—173.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
