Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318 Harald Haardraade.
at han til Sommeren skulde indfinde sig i England og forssge paa at
erobre det ’). Da dette var afgjurt, vendte Tostig — sandsynliMs i
Marts Maanrd — tilbage til Flandern for at samle sine Tilhengere om
sig og udruste sig ester bedste Evne. Det var nu lykkets ham, at skaffe
’) I $remftiUtngen af Haralds Forhandlinger meb Tostig have vl ncrrmest fulgt
Morkinskinna fol. 18. a. b. og Fagrffinna Cap. 199, Thjodrek Munk ©ap.
28 og £>rbrif Vitalis (£)ud)éne ©. 493), hvilke ret gobt jiemme meb hin-
anden indbyrdes. Samtalen fremstilles anderledes i Hryg .jarstykke, Hrokkin-
skinna (Harald £aarbraabeå ©aga Cap. 113) og hos Snorre (<sap. 82),
hvor Harald viser sig ganske uvidende om Magnus’s foregi»ne Arveret til
England efter #cirbetnut, og lader sig af Tostig belare derom. Da dette
strider imod, hvad vi ovenfor have seet om Haralds Fornyelse af sin Arve-
fordring paa England, hvorom Soflig faalebeé ej betjecebe at belære ham,
kan denne Fremstilling af ©amtalen umuligt ansees saa rigtig, som Morkin-
skinnas, der langt mrre nærmer sig til t)»ab Ordrik mebbeler. Men den er
ikke desto minbre af stor Interesse, thi da den Sagabearbejdelse, som med-
deler den, tillige, tvertimod Sandheden, gjer Tostig til Godwines «eldste Bro-
der, og felgelig, som det heder, bedre berettiget til Tronen end Harald, kan
man neppe betvivle, at den hele, for Tostig gunstigere Fremstilling, er grun-
det paa Familietraditioner i hans 36t, og sandsynligviis meddeelt Snorre
eller en anden Sagabearbejder af hans Descendent i lige nedstigende Linje
og Led, Hertug Skule. Morkinskinna derimot, kalder Tostig ganske rigtigt
Godwines anben ©øn. Det er ogsaa Morkinskinna, der navner Guthorm
af Ringenes, og det endog paa en ej ganske tydelig Maade. Den siger nem-
lig: #,bet er enkelte Mands Sagn at Tostig Jarl sendte Guthorm Gunnhilds-
ssn til Kong Harald, for at tilbyde ham Northumberland og egge ham til
Vester-Toget; Guthorm drog da til Norge, men Tostig syd til Valland for
at tresse sine Svogre". Detre kan enten forstaaes som om Tostig strar efter
Afrejsen fra Norge fenbte Guthorm til Harald, eller og, hvad der vel er det
retteste, som om et anbet ©agn, end det forst fortalte, benegtede Toftigs
Rejse til Norge, og kun lod ham sende Guthorm, der vel var en gammel
Bekjendt fra dennes Vesterhavstog, til Harald. Men da ogsaa be nord-
manniske Skribenter omtale Tostigs Beseg hos Harald, fan dette ej betviv-
les, og Sagnet om Guthorm kan saaledes kun forklares som om han har
varet tilstede ved Forhandlingerne og ivrigt talt Tostigs Sag; med mindre
det — hvad ber og lader sig hsre — kunde antages, at Tostig efter sin 2Cf=
rejse har sendt Guthorm tit Harald for at bringe et forelobigt Forlig istand
om Englands Deling mcllem ham og Villjam, saaledes at Harald skulde have
den nordlige Deel eller Dane-Lagen, Villjam derimod ben sydlige, eller West-
sei- og Myrke-Lagen, og Tostig vare Haralds Vasall. De Hovedpunkter i
Tfftalen mettem Harald og Softig, hvori Morkinffinna og Ordrik stemme med
hinanden, ere a) at Tostig erkjendte Harald for sin Overherre og svor ham
Trostabsed (sverr sik ,’ vald Haralds konunsss); b) at Harald lovede Tostig
et Len (keitir l,»num imot liki i Lnssluncii, ok hvi meil» yfiilæti «em
meir eflisk undir hans vald rikit i Englandi); hvilket hos Ordrik nærmere
bestemmes tit Halvdelen af Stiget. Thjodrek Munk siger ogsaa i Korthed,
at Softig lovede Harald Halvdelen af England, hvis han kunde fordrive hans
Broder. Den samme Betingelse opstilledes ogsaa af Villjam, ba han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
