Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Harald Haardraade.
rede. Dette Foretagende blev nu, som rimeligt var, den scrdvanlige Gjen
stand for Samtale i hver Mands Huus, og i Scrrdlleshrd i Kongens
Hird. Man anstillede alle Slags Gjetninger om, hvorledes Toget vilde
leve af. Nogle meente at Harald, der havde udfert saa mange Vedrifter
udenlands, vilde kunne overvinde enhver Hindring, Andre derimod, at Eng
land var mcrgtigt og folkerigt, og derfor vanskelige at vinde. Isar fryg
tede man Thingmannalidet, hvilket altsaa paany maa vcere blcvet oprettet
af den halv danske Harald Godwinesson. Tet bestod nu af udvalgte Kri
gere fra forskjellige Lande, dog iscrr af den saakaldte danske Tunge, alle
sammen saa haandfaste og krigsvante, at det hrd at een Thingmand kunde
«drette mere end tvendr Nordmcrnd Dette mishagede den tapre og
Kongen hengivne Ulf Stallare meget at hore. «Hvis tyende af os stulle
vige for een Thingmand", sagde han i et Vers, som han i den Anledning
kvad, «beheve Kongens Stallarer ikke at indfinde sig i hans Stavnrum,
og saadant var jeg ikke vant til at hore i min Ungdom". Tet blev ham
dog ikke forundt at deeltage i Toget, thi han dode endnu samme Vaar.
Kongen folte dybt hans Savn, og udtalte det ved hans Gr«v i de simple,
men hjertelige Ord: «Her ligger den, som var bravest og sin Konge huldest
af alle". Udrustningerne vedbleve dog lige fuldt. Solund-Oerne «denfor
Sogn bestemtes til Samlingssted for Flaaden, thi derfra var Overfarten
til Hjaltland ncermest
Imidlertid rygtedes de store Forberedelser til Krig, der nu bleve
drevne paa saa mange Kanter, og det er ej at undres over, at de af bange
Anelser opfyldte Gemytter betragtede en Komet, drr aller forst viste sig
den 24de April, som et Varsel om de frygtelige Vegivenheder, der skulde
finde Sted ’). Strar efter begyndte Tostig Fiendtlighederne, idet han
’) Det er ovenfor (S. 169) anfsrt, at Edward Confcssor ophcrvrde Thinglidet
1050 j altsaa maa Harald have gjenoprettet det; men sandsynligviis har det
nu mere antaget Charakteren af en fra forskjellige Nationer samlet Condot-
tiere-Skare. At det iscrr var samlet af den danske Tunge" siges i Mor:
kinskinna og Fagrstinna. Herved forstaaes egentlig hele Norden; men paa
dette Sted skulde man dog ncermest tanke paa den dansktalende Befolkning
af England selv.
°) Harald Haardraades Saga Cap. 113, 114, Snorre Cap. 82, 83, Fagrstinna
Cap. 199, 200.
’) Okron. Bax. ved 1066. Kometen omtales ogsaa af Lambert af Hersfeld,
med Hentydning til Vegivenhederne i England (Pertz, Mon. Nist. 6erm.
Vll. 173), af Bernold (sammesteds S. 428), af Marianus Scotus (samme-
steds 559», hos Tighernach (O’Connor 11. 306) og paa mange andre Steder.
Tighernach omtaler den vidtleftigst, vistnok som Bjevidne. En stor Stjerne
med Hale viste sig forunderligt i Luften, Tirsdag i den lille Paafke (25de
April) dens Lys var paa sit hsjeste nersten som MaanenS; saaledes vedblev
iden at lyse i 4 Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
