Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330 Harald Haardraade.
lem denne Stad og Leeds . Her fylkede han, som det heder, sin Herr,
og herfra har han sandsynligviis holdt Gje med Nordmcrndenes Bevcr
gelser og plejet hemmelige Underhandlinger med sine Venner i Hork, thi
aldrig saasnart vare Nordmcrndene borte, og det var blevet morkt om Af
tenen, fsrend han indfandt sig udenfor Vyen med hele sin Hcer, blev paa
det beredvilligste indladt af Borgerne trods det nys sluttede Forlig, og
besatte strax alle Porte og Veje, for at Nordmcrndene ikke skulde faa
mindste Nys herom "). Dette lykkedes ogsaa fuldkommen. Thi Man
dag Morgen, ester tilendebragt Dagverd, lod Kong Harald Haardraade
blcese til Opbrud med en langt mindre Styrke, end han vist ellers vildc
have medbragt, dersom han havde haft mindste Anelse om at hans Fiende
laa i Mrk med en sterk Herr, fcrrdig til at overfalde ham. Han bestemte
nemlig, at i hver Svejt eller mindre Afdeling skulde af tre Mcrnd de to
folge med, og den tredie blive tilbage, saaledes at i alt en Trediedrel af
Herren blev liggende for at passe paa Skibene, under Befaling af hans
Son Olaf, Orkns-larlerne, og Gystein Orre; og de, som droge op med
ham, toge ikke engang deres Brynjer paa, men alene Skjold og Hjelm til
Forsvarsvaaben da det var godt Vejr og hedt Solskin, og de selv
desudm vare lystige og sorglose, uden at have mindste Anelse om nogen Fare.
De vare allerede komne over Stanford Bro, da de i det fjerne saa Stsv
styer hvirvle sig i Veirel, og under dem blinkende Skjolde og hvide Bryn
jer. Kongen lod gjsre holdt, og spurgte Tostig, hvad dette kunde verre
for en Herr. Tostig svarede at det vistnok saa ligest ud til at verre
Fiender, men at det dog maaskee ogsaa kunde verre endeel af hans Ven
ner og Frcrnder, der kom for at tilbyde deres Tjeneste, imod at Kongen
tog dem i sin Beskyttelse. Kongen sagde at man skulde oppebie dem for
at ste, hvad de forte i sit Skjold. Jo mere Herren ncrrmede sig, desto
talrigere viste den sig at verre. Det var som en lisskorpe at see til,
saaledes blinkede Waaben ved Vaaben. Da sagde Harald i det er ikke
at delge for, at her er Ufred for Haanden, og at Kongen selv er kom
men: nu gjelder det at finde paa et godt og fornuftigt Raad. Tostig
ligger ej alene i Omstcendighedernes Natur, men siges og udtrykkeligt af
Bromton (Twysden S. 959): «uksj^iliu» interim uti-imqu« cl^tis". Vel er
Bromton en meget yngre Annalist, som her kun har udstrevet og epitomeret
de aldre, men hans Fortolkning af deres Ord bliver dog altid af megen
Vegt.
l) clii-on. 8»x.
’) Okion. 8»x. navner kun at han om Mandagen drog gjennem York, men
deraf felger ikke at han jo allerede Ssndag Aften kan verre bleven indladt.
’) At Nordmcendene ingen Brynjer medtoge, siges ej alene i Sagaerne, men
ogsaa hos fremmede Annalister, som Marianus Scotus, og Saxo S. 555.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
