Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Harald Haardraade.
overvundne Nurdmcrnd alene at frelse sig som man bedst kunde, og
de adspredle sig til alle Kanter, idet hver for sig, benyttende sig af den
indtrcrdende Skumring, snarest muligt ssgte at komme lil Skibene. Der
fortalles navnlig om Styrkaar Stallare, en flink og dygtig Mand, at han
havde faaet fat paa en Hest, og red afsted til Skibene, med Sverd i
Haand, men uden anden Bekladning end sin Skjorte og Hjelm, da han
under Kampens Hede havde affort sig de ovrige Kladningsstykker. I den
kolde September-Aften, hvis Kjolighed end mere forogedes ved en heftig
Vind som begyndte at blcese, fslte han sig gjennemiisnet, og da han lilscrl
digviis msdte en Kjsre-Bonde, der var ifort en siid og vel fodrel Skind-Kofte,
spurgte han ham om han vilde scelge den, Nej ikke til dig", sagde Bon
den, da jeg kjender dig paa dit Maal, at du er en Nordmand". Om
nu saa er", sagde Styrkaar, hvad vil du da?" leg vil dr^be dig",
svarede Bonden. men uhrldigviis har jeg intet Vaaben hos mig, som
duer". Naar du altsaa ikke kan drcebe mig, Bonde", sagde Styrkaar,
skal jeg friste paa om jeg kan drcrbe dig". Med disse Ord hug han
Hovedet af ham, tog Skindkoften, iforte sig den, steeg til Hest og fortsatte
sin Vej ned lil Skibene ’).
Harald Godwinesson havde vundtt en fuldst^rndig Sejr. Storstede
len af Nordmcrndenes H^r, deres Konge og ypperste Mcrnd, hans egen
Medbejler Tostig, vare faldne. Endnu et Par Generalloner senere be
tegnedes Valpladsen ved Dynger af de Faldnes übegravede Veen ’^). Men
Harald Haardraades Saga Cap. 119, Snorre Cap. 98, Fagrskinna Cap. 208.
>) Dette siges af Ordrik (S. 50N), der ssrev omkring 1130. Nu er der vel
neppe Spor tilbage, der kunde betegne Valpladsen. Denne synes rettest at
maatte vcere at sege paa Vestsiden af Derwent. Imidlertid ere Kilde-Efter-
retningernes Udsagn derom tvivlsomme. Hvad vore egne Sagaer angaar, da
er det allerede viist, at disse ikke ncevne Slaget selv i Forbindelse med Stan-
ford Bro, men omtale det saaledes, at hvis man ej havde de engelske Be-
retninger, skulde man slutte at det holdtes etsteds mellem Riccal og York,
altsaa omtrent paa det Sted, hvor det fsrste Slag stod. Men da de engelste,
tildeels samtidige Annaler, ere enige om at navne Stanford Bro som Stedet,
i hvis Ncerhed Harald faldt, og man ej kan tvivle om Rigtigheden af denne
Angivelse, maa man antage at vore Sagaffrivere, forudsotttende Retningen
af Haralds sidste Marsch fra Skibene bekjendt, have undladt ncermere at be-
tegne den. Stanford Bro bliver altsaa det rette Sted, ester hvilket Slaget
barer Navn, og det er kun om Valpladsen selv, hvorom de engelste Anna-
listers Udtryk aiver Anledning til Tvivl. Den Koder af cnron. B»x., der
forteller nojagtigst derom, nemlig Koder 6, udtrykker sig saaledes: Harald,
Anglernes Konge, kom om Ssndagen med hele sin Hcer til Tadcaster, og
fylkede der sine Skarer; om Mandagen drog han ud gjennem York. Kong
Harald af Norge og Tostig Jarl og deres Har vare dragne fra Skibene
hiinsides (beFeun<jan) York til Stanford, fordi det var lovet dem for vist,
at man der vilde bringe dem Gisler af hele Shiret. Da kom Harald Eng-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
