Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Olaf Haraldsson drager bort. Hertug Villjam i England.
99 *
/W/W
to unge Ssnner, Skule og Ketil Krok, hvilke han tog sig af som sine
Me Frcrndrr; Tostigs Hustru Judith var bleven tilbage i Flandern, og
egtede siden Hertug Welf af Vaiern ’), Olaf stjlede fsrst nedad Ouse
og Humberen til Navensrre ftaa Hulderness, og derfra nord til Orkno,
hvor han fik den Efterretning at hans Halvsyster Maria var pludselig dod
samme Dag og Time, som hendes Fader var falden. Vintren tilbragte
Olaf paa Orknoerne ’).
Imidlertid afgjordes Englands Skjebne i Syden. Kun efter
store Anstrengelser var det lykkets Hertug Villjam at samle den store
Hcer, og foranstalte den Landgang paa den engelske Kyst, hvorom
der nys er talt. Ikke for end i August var den hele Udrustning
fcrrdig i St. Valery ved Mundingen af Somme, men Modvind hin
drede i fire Uger Flaadens Afsejling; de forsamlede Krigere begyndte at
blive utaalmodige og deres Underholdning blev vanskelig, da Vinden ende
lig om Aftenen for den 27 September blev gunstig, og den hele Flaade
lettede Anker den selgende Morgen. Udrn noget Uheld landede den. to Dage
efter, i Sussex, deels ved Hastings, deels ved det ikke fuldt en norsk Miil
derfra liggende Pevensey: her var det, hvor Villjam selv steg i Land. Da
han ligesom Olaf den hellige ved sin Landstigning i Norge snublede, hil
scdes han af en af de omstaaende Krigere omtrent med samme opmuntrede Ord
som dem hvormed Olaf hilsedes afNane: nu holder du just England fast"
Harald Godwinesftn havde draget alle de Tropper, han i Hast kunde samle, mod
Norden, for at mode Nordmcrndene; den sydlige Kyst var saaledes for
svarslos, og Nordmannrrnes Landgang foregik uden mindste Hinder^).
Harald Haardraades Saga Cap. 123, Snorre Cap. 103, Fagrstinna Cap.
209.Arenpeck de 6>,el<iB, Leibnitz Ber. rer. Lrunsv. 111. 661. Judith dede4de
Marts 1094, se Bernolds Chron. hos Pertz VII. 5. Hvor vidt Skule og
Ketil Krok vare ludiths Ssnner, er vansteligt at sige. Tostig var allerede
gift med hende i 1051, og maastee fsr; og da Skule kaldes Kongsfostre, er
det tydeligt at han maa have vcrret meget ung da han kom fra England.
For Alderens Skyld kunde han saaledes godt vcere ludiths Sen. Og i saa
Fald vare hans Efterkommere i Norge ncrr bestwgtede med det welsiske Fyr-
stehuus i Tydskland.
2) Harald Haardraades Saga Cap. 123, Snorre Cap. 103. I Sagaerne
heder det, at det var et almindeligt Sagn, at Harald og Maria havde eet Liv.
’) Om Gnkelthederne ved Overfarten, se iscrr Villjam af Poitiers og Roman de
Rov, jvfr. Lappenbergs Geschichte Englands S. 544—546.
4) Landstigningen maa, som det i Hearnes Udgave af Villjam af Malmsbury er
viist i en Note til 111. Cap. 249 (S. 412) have sundet Sted paa forskjellige
Punkter af Kysten mellem Beihill og Winchelsea. Hastings kaldes i 6l,r«n.
8»x. liiistinzns, MzlinFllce^ztei-, IllizlinFspnN; dette sidste er i alle vore
Sagaer fordrejct til Helsingjaport. — Saa vel Harald Haardraades Saga
Cap. 120 som Snorre Cap. 99 (jar en Fortolling om, hvorledes Villjam,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
