Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
rt Plyndringstog. Men han lunde ikke begynde Slaget om Natten, og imid
lertid fik Villjam Underretning om hans Ankomst, og vandt saaledes fuld
kommen Tid til at berede sig paa den forestaaende Kamp. Harald God
winesson, hvis Herr, i Sammenligning med Villjams. stod lige saa langt
till’age for denne i Folkeantal og Nytten, som Harald Haardraades ved
Stanford Bro havde staaet tilbage for hans. iscrr da Thingmannalidet
erklarede at det ej torde eller vilde binde an mod Nordmannerne ’), ind
rettede nu ogsaa sit Forsvar omtrent paa samme Maade som hiin, idet
han med tert sammensluttet, kileformig Slagorden og omgiven as en Skjold
borg,, paa en Hojde oppebiede Nordmannernes Angreb. Hans Broder
Gyrdh bad ham. i Vetragtning af hans Ed. om ikke at dreltage i Stri
den, og tilbod sig at anftre Herren i hans Sted; men Harald svarede at
han ej plejede at stikke sig bort i Roser, naar andre strede, og at Villjam
ej skulde erfare at han ej torde see ham under Gjnene. Derpaa lod han
sit Vanner rejse. Villjam. som ved religjose Ceremomer og opmuntrende
Taler barde sat Mod i sin Herr, gav nu Tegn til Angreb. Hans Ho
vedbanner var en indviet Korsfane, som var sendt ham fra den med den
engelske, frifmdede Gejstlighed og med Kong Harald selv misfornojede
Pave Alerander-); til dette Banner, eller ester en anden Beretning, til
sin egen Hals havde Villjam ladet de selvsamme Relikvier befcrste ’), paa
sammensat af nsin" (vedholdende) og låc" (Leg). Den paa dette Sted bedste
Koder af Chron. Sax. siger kun åt f>«ere håran apuldran" d. e. ved den
af 2Elde graanede l.nan^) "Kbilb". Imidlertid sindes der paa Groendsen af
Susser og Kent en Flekke, der kaldtes Apulder, senere Appledore, men
hvor vidt den har si’ Navn af hiin Abild, er uvist.
’) Det er Villjam af Poitiers (Duchene S. 201) som omtaler dette. Hans
Ord ere: hans bestcegtede Land — Danernes — havde sendt ham talrige
Hjelpetropper, men da de ej vovede at vinde an med Villjam paa Sletten,
ta de frygtede ham mere end Nordmcendenes Konge, toge de Stade paa et
hejere Sted. ncrr ved den Skov, hvorigjennem de vare komne; og da Rytter,
hjelpen saaledes udeblev, Mede Herren, der nu ganske bestod af Fodfolk, sig
sammen ien tert Klynge". At disse saakaldte danske Hjelpetropper netop
var hiint af Nytten bestaaende Thingmannalid, som havde koempet mod
Nordmomdene ved Stanford Bro, er aabenbart af hine Ord; Lappenberg
fejler vistnok, naar han i sin Geschichte Englands S. 549 antager dem for
en Undstttnmg, sendt af Kong Sven Ulfsssn.
>) Alerander, Erkebiskop Adalberts Ven, og den engelske Gejstligheds Uven,
kunde ej andet end tåge Villjams Parti, hvortil han og opmuntredes af den
allerede da indflydelsesrige Hildebrand (siden Gregor VII); men egentlig kom
han derved i et venstabeligt Forhold til Harald Haardraade, som kunde have
ledet til besynderlige Forviklinger, hvis denne ej strar efter var falden.
) Det var St. Audomars (?: St. Omers) eller, som Navnet i vore Sagaer
ssrives, Otmars, Relikvier. Saqaerne lade Villjam befceste det til Banneret,
de nordmanniste Forfattere til sin egen Hals.
Slag ved Hastings.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
