- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
359

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

359
Haralds Ridderlighed. Audun Islanding.
hele Vinter, og da han Sommeren ester rejste tilbage til Norge, medgav
han ham nogle gode Heste som en Forcering til Thorstein, hvem, som han
sagde, baade han selv og alle hans Skibskammerater skyldte deres Liv.
Da Haarek kom hjem til Norge, bragte han Thorstein Hestene. Men
denne, som endnu opholdt sig hos Kongen, blev ilde faren derved, da dette
kunde udlcrgges som et tydeligt Beviis paa. at han havdc hjulpet Odd.
For at rede sig as Forlegenheden foregav Thorstein, idet han viste Kon
gen Hestene, at det var til ham, Odd havde sendt dem som Gave. Men
Kongen var for klog til at lade sig dette indbilde. leg fortjente ingen
Gave fra Odd", sagde han, og det er dig, ikke mig, han har sendt dem;
du stal ogsaa have dem, og oven i Kjobet Dsden". Han gav strar Befa
ling til at drcebe ham. Men ingen af de omstaaende gjorde Miner der
til, da de alle holdt meget af Thorstein; dr bad for ham, og udvirkede
at han beholdt Liv og Landsvist, men han maatte forlade Hirden, og var
siden stedse i Unaade hos Kongen ’).
Men uagtet vi unegtelig i Haralds Charakteer og hele Fremtreden
finde mange Uelskvirrdigheder, fattes dog heller ikke Trcrk af sand Rid
drrlighed i hans Fcrrd. Isar er der os opbevaret en Beretning fra
den Tid, da Krigen rasede mellem Norge og Danmark, der ej alene in
deholder et merkeligt Erempel paa saadan Ridderlighed fra hans og paa kongelig
Gavmildhed fra hans Modstanders Side, men derhos vidner om en Fiin
hed iTamke- og Handlemaade, som de Fleste neppe skulde finde paa at sege
hos den Tids Nordboer, og som tillige midt under Krigen giver os et
venligt Billede af gjensidig Kappestrid i Mdelmodighed mellem begge
de stridende Medbejlere. Islendingen Audun fra Vestfjordene, en
brav, men kun lidet bemidlet ung Mand, rejste en Sommer med en
Styremand fra More over til Norge, esler at have udsat Storste
delen af hvad han ejede til tre Aars Underholdning for sin gamle Mo
der, der blev tilbage. Om Vintren blev han i Norge hos den Styre
mand, med hvilken han var kommen, og rejste den fslgende Sommer med
ham til Gronland, hvor han tilbragte den anden Vinter Her kjobte
han en tcrmmet lisbjsrn, der ansaaes som en stor Kostbarhet»; men han
maatte ogsaa give for den alle de Penge, han havde. Hans Hensigt var
at bringe den til Danmark og forcrre den til Kong Sven, der, som han
vidste, vilde rigeligt belonne ham, da Kongerne i de Tider satte stor Priis
paa at have sjeldne Dyr ved deres Hof. Da Audun kom tilbage til
!) Harald Haardraades Saga Cap. 106. Morkinstinna 101. 17. b. 18.
’) Det er allerede ovenfor (l. 2. S. 704) udhaevet, hvorledes dette Sted, med flere
andre, vidner om. at Grenland stod i narmere Forbindelse med Norge, end
med Island.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free