Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
364 Harald Haardraade.
blandt de ypperste Skaldkls Arbejder som klassiske Msnstere til Efterlig
ning. Hvor strengt han bedsmle endog sine egne Prcrstationer, have vi
ovenfor seet, da han strax for Stanford-Slaget erklarrde et Vers, han
havde improviseret. daarligt. kun fordi det indrholdt en Dunkelhed ’). Og
hvor skarpt hans Ore var, derom vidner en liden, i Sagaerne opbevarrt
Fortolling om en Art af poetisk Veddekamp mellem Kongen, en Mand
ved Navn Thorgils. og Thjodolf Skald. Engang, berettes der. da Kon
gen sejlede med sin Flaade langs Kysten, kom han forbi en Mand, der
sad ien Baad og fiskede. Kongen var i godt Lune og spurgte om han
kunde digre. Ojeblikkelig lom han med et Vers. hvis forste Halvdeel
håndlede om hans Fiskeri, hvorledes han fangede baade Hyser og Langer;
den anden derimot» om hans tidligere Krigsbedrifter, hvorledes han bar
et guldomvundet Sverd, og farvede Spydet i Blod. Hiint — saaledes
sluttede han den fsrste Halvdeel — stede for kort Tid siden (var
I,at fyrir sliSmmli), dette — saa endte den anden Halvderl —
derimod for lang Tid siden (var hat lvni- lon^u). ,Har du alt
saa vcrret hos Fyrster eller i Slag", spurgte Kongen Vissrlig".
svarede hiin, «men kv<rd nu imod". Da kvad Kongen et Vers. hvis
Halvdele endte paa samme Maade; «det var for kort Tid siden, kvad
han, at hans tapre Hirdmcrnd hug lss paa Danrrne, men derimod for
lang Tid siden, at han langt fra Fedrelandet kcempede i Serkland".
Derpaa bod han Thjodolf at kvirde. Tenne kvad et Vers omtrent af
samme Indhold, fremdeles med de samme Slutningsord for hver Halvdeel ;
men det Ord, der i Slutningslinjen af fsrste Halvvers skulde rime sig
paa Stavelsen skomm, var Ordet tzi-Sm, med enkelt m. Dette saarede
Kongens krcrsne Ore, saa at han udbred : Nej hor den beromte Skald,
som ikke kan skaffe ordentlige Riim; han siger skomm, me
dens derimod et Ord som Kromm vilde have vceret fuldt Niim ;
dette skilte du dig ikke saa godt fra som meget andet". Thjodolf blev
vred, og sagde at han vilde see paa, hvem der kunde digte bedre. Kon
gen bad Fiskeren at kvcrde; denne gjorde Vanskeligbeder ved at kvoede ef
ter at Kongen og Thjodolf havde givet Prover paa deres Dygtighed.
Men Kongen gav ham en Guldring, og vedblev sin Von. Da kvad han
et Vers, atter med de samme Slutningsord; den fsrste Halvdeel om Ga
ven, som Kongen for et Ojrblik siden havde skjenket ham, den anden om
Kongens tidligere Bedrifter mod Blaamcendene. Men denne Gang var
han ikke heldigere end Thjodolf i Valget af Niim. Kongen bemerkede
dog intet derved, men bad Thjodolf digte imod. Denne vcrgrede sig.
«Vel digler du godt", sagde Kongen, men du taaler heller ikke at bere
l) Nemlig fordi Ordet mln»" i Originalen, se Harald Haardraades Saga Cap.
118, snarere kan henhsre til l,,j»lmu>-" end til det underforstaaede b>^nju".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
