Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
Norge deelt. Krig med Danmark.
logaland. og Olaf den ostre, eller Viken ’). Denne Foranstaltning var
aabenbart en Afvigelse og et Tilbagestridt fra det Eenheds-Princip, som
Kong Harald havde opstillet, og det er saaledes ej usandsynligt, at Lender
mcendene og de evrige Stormcend kunne have hast sin Haand med deri,
for derved selv at vinde saa meget mere Magt og Indflydelse. Men muligt
ogsaa at Delingen alene grundede fig paa den Odels-Net, som begge Bre
dre i lige hej Grad ansaaes at have til Riget, og som senere bevirkede
flere lignende Delingrr.
Brodrene tiltraadte Regjeringen under lidet gunstige Omstcendigheder.
Kjernen af den norske Hcrrstyrke og Landets Aristokrati var falden ved
Stanford; den stsrste Deel af Flaaden var tabt, og Landets Hjelvekilder
maa for en stor Deel have vcrret udtemte. Kong Sven i Danmark, der,
som Saxo siger, forst ester Haralds Dod folte sig ret fast paa Tro
nen, troede nu at Tiden var kommen til at tåge Hevn og Erstatning for
alt, hvad Danmark under den foregaaende langvarige Krig havde maatte
doje af Nordmcrndene. Den i Aaret 4064 mellem Rigerne slutte
de Fred gjaldt, som det udtrykkeligt var betinget, ikke lcrnger end
medens begge Konger samtidigt vare i Live. Ester Haralds Ded kunde
Sven saaledes med fuld Ret, uden at gjore sig skyldig i noget Gdsbrud,
opsige Freden, og af denne Ret undlod han heller ikke at benytte sig.
Han erklcrrede Freden udleben og lod et almindeligt Opbud udgaa i sit Rige
for at bekrige Norge. Ogsaa i Norge maalte man derfor foretage bety
delige Udrustninger. Begge Konger opbsde fuld Ålmenning, hver i sin
Deel, og det var maaskee under disse Omstcrndigheder et Held for Viken,
der var mrest udsat for Angreb fra Danmark, at det i Olaf havde sin egen
virksomme og dygtige Befalingsmand. Dct er endog ikke saa usandsynligt,
at denne Vetragtning for en stor Deel har gjort sig gjeldende ved den
nys omtalte Deling af Riget, iscer da man nersten maa formode, at Mag
nus allerede nu havde begyndt at lide af den Sygelighed, der faa Aar
efter lagde ham i Graven Saa vidt man af den samtidige Stein Her
’) I Magnus og Olafs Saga Cap. 101, Snorre Cap. 106, staar der kun,
hvor Delingen omtales, den nordre og den ostre Deel. Men at ogsaa Op-
landene horte til Magnus’s Deel, sees af Magnus Barfods Saga Cap. 1,
hvor det udtrykkeligt heder, at medens Olafs Son Magnus toges til Konge
i Viken, blev Magnus’s Sen Haakon tågen til Konge i Ovlandene og
Throndhjem, og fik ,,den Deel af Landet, hans Fader havde haft"; det sees
ogsaa deraf, at Haakon opfostredes hos Steigar-Thore i Gudbrandsdalen.
2) Morkinskinna og efter den Fagrfkinna Cap. 216 ncevner, merkeligt nok kun
Olaf. ikke Magnus, hvor der handles om Udrustningerne. I det Vers af
Stein Herdisessen, der citeres i alle Sagaer, og hvor der iscer handles om
Udrustningerne, er der ligeledes kun Tale om Olaf (saasom han kaldes «Eng-
Icendernes Fiende"), uagtet det dog siden heder at begge Konger vare ude i
Leding. Dog maa det vel merkes, at Stein digtede dette Kvad (Olafsdraapa)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
