Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
Svenske Anliggender.
?
Eftrr ham toge de Christne en Vestgaute, ved Navn Haakon den wde,
til Konge; men han synes ikke engang at vare kommen til Svithjod, hvor
imidlertid Hedendommen maa have faaet Overhaand ’). Erkebiskop
Adaldert synes derhos selv at have skadet Christendommens Sag ved uti
dig Joer. idet han nemlig tilbagekaldte Adalward, fordi han uden hans
Tilladelse havde modtagtt Vestgauternrs Indbydelse til at overtage Skara
Vispestol ester Adalward den aldres Dsd -. da nu tillige de ovrige Vi
kun tre Aar fsrend Inge kom i uforstyrret Besiddelse af Riget, og qltsaa
efter at imidlertid Haakon rode, hvilken Scholiasten selv navner, havde fert Kon-
genavn, om just ikke i hele 13 Aar, som Kongerakken i Vestgstalagen angi-
ver, kan umuligt verre indtruffen saa tidligt, som under ov’enneevnte Forudsat-
ning vilde have varet Tilfaldet; og Negivenheden selv er ikke saa forunder-
lig eller blottet for Sidestykker i Nordens Historie, at den ikke oftere stulde
kunne have gjentaget sig. Mellem Navnene Anund og Inge er ikke mindste
Lighed; som et Mellemled har man, neppe med god Hjemmel, opstillet
Formen "Ingemund" (Lxeeipta Ilaruli ep. »ru«. i Leuxeiii Non. eeol.
S. 20), men herved er intet vundet. Det er heller ikke i mindste Maade
sandsynligt, at nogen af Steenkils Sonner, hvis egenlige Stette var hos
Gaulerne, stulde have begivet sig til Rusland. Anund har snarere varet
en Descendent af Olaf Skotkonung, der havde tyet til Dronning Ingegerds
Hof, eller af Jarlen Ragnvald Ulfsssn.
l) tjcliul, 85 til Mag. Adam 111 52. Her navnes ikke Tilnavnet ,,den rode",
lige saa lidt som i Langfedgatal (Langebek I. 13). Tilnavnet forekommer alene
i Vestgstalagens Kongerakke, der fatter ham foran Steenkil, dog vistnok aldeles
urigtigt, deels fordi vi temmelig godt kjende Omstandighederne ved Steenkils
Trondestigelse, og vide at ingen Konge optraadte mellem Emund slemme
og ham, deels fordi Mag. Adams Scholiast, der navner ham efter Steenkil,
Erikerne, Hallsteen og Anund, maa betragtes som en samtidig, paalidelig
Autoritet, medens derimod de aabenbare Fejl, der findes i Vestgstalagens
Bisperakke, ogsaa svakte Kongerakkens Paalidelighed. Derimod tsr det
nok forholde sig rigtigt, hvad samme Kongerakke fortaller om Haakon, at
han var fot» i Livine i Vistehered i Vestergautland, og dsde der: et Tegn
paa at han neppe engang kom til Svithjod, uden maastee for en kort Stund,
og snart deelte sine Forgangeres Skjebne. Hans Regjeringstid sattes samme-
steds til 13 Aar, dog tsr det vel hande at denne Tid er for lang, eller at
han ikke i alle de tretten Aar fsrte ene Kongenavn. Enkelte Kongerakker
navne saaledes ogsaa en Olaf Neskonung mellem Hallsteen og Blotsven,
Inges Fordriver, og satte Haakon selv mellem Blotsven og Inge. At der-
hos ogsaa den danske Kong Sven, der endog ejede betydelige Besiddelser i
Gautland, har gjort Forssg paa at erhverve Herredsmme i Landet, er hsjst
rimeligt; i det mindste omtales i Knytlingasaga en Krig mellem ham og
Steenkil. Om det usandsynlige i at antage Haakon den rode for den
samme som Haakon Ivarsssn, er forhen talt.
2) Bcl,ol. 131 til Mag. Adam IV. 23. Adalward dsde kort efter i Bremen,
som Mag. Adam udtrykkeligt siger IV. 29; det er altsaa aldeles urigtigt, naar
Vestgstalagens Bisperakke lader ham ligge begraven i Skara Domkirke.
Munch. Det norsse Folks Historie. l Ul. 25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
