Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Olaf Haraldsson (Kyrre).
sendte ogsaa — man maa antage ved samme Lejlighrd — Forcrringer til
Erkebiskop Adalbert, ug fik ham overtalt til at optrcrde som Freds
megler i). Herved lod Sven sig forlede til at forsemme den belejlige Tid,
derpaa fulgte Fejden med Norge, og det var ikke forend i Aaret 1069,
at han, sikret fra denne Kant og ophidset af de ved Nordmannernes Vold
somhed fordrevne Angler, paany, og for Alvor, kunde skride til Udrustninger
mod Villjam. Gndda kunde et Angreb fra Danmark virre blrvet denne farligt
nok, hvis det havde vcrret ordentligt ledet, og Anforerne havde vcrl et paalidelige.
Thi en stor Dccl af England, fornemmelig den nordlige, var i stadig Op
rsrstilstand, trods alle Villjams energiske Forholdsregler og tilsyneladende
Lykke i sine krigerske Foretagender. Medens han tilbragte Storstrdelen
af Aaret 1067 i Nordmandie, gjorde den mcegtige Stad Ereter Opstand,
fornemmelig opegget dertil af Kong Haralds gamle Moder Gyda, som
endnu var i Live og opholdt sig der. Willjam maatte vrd Vintertid i
Hast vende tilbage, for med en sterk Hwr at ile mod Exeter. Ester flere
Dages Belejring tvang han Staden til Overgivelse, og Gyda flygtede med
mange Hsvdinger, forst til en Klippe - O i Vristolfjorden, sidcn til St.
Omer i Flandern, hvor hun endte sine Dage Imidlertid havde lar
lerne Morkere, Eadwine og de northumberlandske Hovdinger forbundet sig
mrd Kong Haralds Ssnner, der havde sundet et Tilflugtssted hos Kong
Diarmid af Lemster paa Irland, og med Kongen af Nord-Wales, om at
forjage Nordmannerne. De tyende fsrstncrvnte tabte vel Modet ved Vill
jams personlige Ncrrmelse, og undrrkastede sig; Haralds Ssnner ft’gte
forgjcrves at komme i Besiddelse af Bristol, og vendte tilbage til Irland
efter alene at have herjet Devonshire og Corntvall^); i Northumbrrland,
hvorhen Eadgar Wdheling havde taget sin Tilflugt, blev Jork erobret,
og Stadens Lydighed, som Villjam troede, sikret ved Opferelsen af to Ka
steller ; Lincoln og flere andre Byer rrobredes og fikredes paa samme Maade
og Eadgar flygtede med sin Moder og sine tyende Systre til Kong Mcel
kolm i Skotland, medens Landskabets Hovdinger deels fulgte hans Erem
pel, deels sogte til fjernere Lande, navnlig Danmark, deels faldt til Fode.
Men ikke desto mindre opblussede Oftstanden paany allerede i Begyndelsen
af det ftlgende Aar (1069). Staden Durham blcv stormet af en notth
umbrifk Befrielseshcer, og saa godt som hele den nordmanniske Bescrtning
nedsablet (28 Januar), medens Gadgar Wdheling og flere northumbriske Hov
dinger kom med en Hcer fra Skotland og satte sig i Besiddelse af Mk, hvis
Indbyggere aabnede sine Porte for dem. Villjam maatte i Hast ile derhen,
og tvang vel Gadgar og hans Mcrnd til at trcekke sig tilbage fra Mk,
’) Mag. Adam, 111. 53.
’ 2) Chron. Sax. vcd ’1067.
’) ckron. Bax. Ordrik, hos Duchvne, S. 512, 513.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
