Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Olaf Haraldsson (Kyrre).
sammenkaldt en stor Forsamling af Prcrlater, saavel fra England som
Nordmandie, af nordmanniske Baroner og angliske Thegner, og lod sig her
krone paany af tyende Kardinaler, der havde indfundet sig som Gesandter
fra Pave Alexander ’). Allerede heri laa en Antydning af den grjstlige
Afhcrngighed, hvori England nu ikke mindre end Frankrige og Tydskland
traadte til Pavestolen, og som allerede Edward Confessor havde ssgt at til
vejebringe, men som den angliske fcrdrelandssindede Gejstlighed hidtil havde
ssgt at modarbejde. At lamme denne Gejstligheds Indflydelse fra
Grunden af var Hovedejemedet med den her omtalte Forsamling. Vill
jam. der meget godt indsaa, at en national eller uafhcrngig engelsk Kirke
altid maatte give Anglernes Friheds-Aand og Nationalfslelse Ncrring, og
at han aldrig vilde vcere sikker for Opstandsforseg, saa lcenge indfodte
Prcrlater pustede til Misfornojelsen, tilvejebragte ved et eneste kraftigt
Slag en fuldstcrndig kirkelig Revolution. Paa Forsamlingen i Winche
ster (April 1070) blev Englands fornemste Prcrlat, Stigand, paa een Gang
baade Erkebiskop i Canterbury og Biskop i Winchester, afsat fra begge
sine Embeder; ligesaa hans Broder, der var Biskop i Ostangel, og flere
andre Prcrlater: og alle de gejstlige Embeder af Betydenhed, der enten
paa denne Maade. eller ved Indehaverens Dod, blrve ledige, besattes alle
med udenlandste, meest nordmanniske Gejsilige, af hvilke enkelte endog vare
saa «vidende, at de neppe kunde lcese, men som alle havdc den Fortjeneste
at vcere Kongen ivrigt hengivne. Til Erkebiskop i Canterbury udncevntes
Abbeden, ved St. Stephansklostret i Caen, Villjams hengivne Ven, klogeste
Raadgiver og bedste Diplomat, Lombarden Landfrank, (15 August 1070)
der, fuldkommen erkjendende sin Stilling og det ham paahvilende Hvcrv,
fuldforte det med Strenghet» og Konsekvens. Nordmannen Thomas af
Bayeur blev Erkebiskop i Mrk. Med de nordmanniske Prcrlater fulgte
ogsaa efterhaanden en Mcengde ringere Gejstlige, der fortrcrngte Landets
Born fra de mere underordnede Kirke-Embeder. Religionen blev herefter for
kyndt i Erobrernes Sprog. Ved alt dette maatte Nationalaanden og
Uafhcrngighedslysten gradeviis svcekkes og undergraves. Endog Sproget,
hvorvel det aldrig kunde udryddes, og endnu danner Hovedbestanddelen af
det engelske Sprog, forfaldt og tabte sin oprindelige Reenhed ved at op
tage en Mcrngde nordmannisk-franske Ordformer. Og saaledrs begyndte
allerede paa Villjams Tid den Sammensmeltning af Angler og Nordman
ner, af hvilken den yngre engelske Nation saa kraftig fremstod nogle Aar
hundreder senere, da den voldsomme Gjcrring endelig var overstaaet
’) Vit» 8. I.l»nfr»nci Cap. 6. Ordrik, S. 516.
’) De narmere Omswndigheder, se Lappenbergs Gefch. Englands 11. S. 98
—110.
v
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
