- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
398

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398 Olaf Haraldsson (Kyrre).
Hjelp og Krigsstyrt? at tvinge ham til at dele Niget med sig; men hvil
ken Skade derved truer Niget», hvilken Forstyrrelse blandt det christne Folk,
hvilken Ooelcrggelse det vil medfore for Kirkerne, hvilke de grumme Hed
ninger ide tilgrirndsende Lande lure paa at forstyrre, det lcrrcr os
Sandheden, som er Christus selv^ i Evangeliet, naar han siger at hvert
Huus, der er uenigt med sig selv. skal odelcegges og styrte, det ene over
det andet. Vi formane Eder derfor til at vogte Eder paa det omhygge
ligste for at lade nogen overlale Eder til at yde Bistand eller Hjelp i
denne Sag, for at ikke denne Synd skal falde tilbage paa Eder selv, og
den guddommelige Vrede opvcrkkes mod Edrr og Eders Rige paa Grund
afTvedragten i hiint Nige. Derimot» bede og raade vi Eder indstcendigt
at formåa den danske Konge til at modtage sine Vredre med Kjcrrlighcd
i sit Nige. og, hvis han kan, at tildele dem andre Besiddelser og Vcrrdig
heder, saaledrs at de ikke paa nogcn uvcrrdig Maade lide Nsd, eller Ri
gets Ncerdighed nogen Skade" Om det virkelig lykkedrs Olaf at megle
Fred mellem Harald og Knut, vides ikke med Vished, men saa megct er
vist, at Olaf, uagtet sit inderlige Wenskab med Knut, dog ikke bekrigede
Harald for hans Skyld. Spergsmaaltt er imidlertid, om han i Lcrngden
vilde have kunnet modstaa Knuts Opfordringer, der, som vi ville see, siden
formaaede ham til at gjere en Undtagelse fra sin gamle Fredspolilik. Men
kun lidet over et Aar efter at Olaf havde modtagct hiint Brev fra Paven,
dsde Harald (17de April 1080), og Knut blev nu uden Modsigelse ta
gen til Konge, saa at han ikke lcenger trcrngte til Olafs Bistand i dette
Anliggende. Og nu herskede det nojeste Venskab mellem begge Niger, eller
rettere deres Konger. Tette viste sig blandt andet, da den mcrgtige Jyde
Egil Ragnarsssn, hvilken Knut havde frataget hans bornholmske Forle
ninger, enten nu for at hevne sig herover, eller for at skaffe sig Midler
til at leve paa lige saa stor Fod som forhen, plyndrede et rigt ladet norskt
Skib, der var kommet paa Grund ved nogle Smaaeer i Ncrrheden af
Bornholm, og derpaa brcende det op med hele Mandskabet. Knut begav
sig i den Anledning selv til Bornholm, lod Egil gribe, og. da han bavde
tilstaaet Forbrydelsen, hcenge i ncrrmeste Skov: hans Mirnd og Medskyl
’) Herved sigtes maastee lige saa meget til Hedningerne i Sverige, som til
Venderne.
°) Dette merkelige Brev, det eneste, hvor der udtrykkeligt ncrvnes om Knuts
Ophold i Norge, meddeles i »^on<:i!i» t!oleti", XII. 436. 437, og henfsres
til I7de December 1078. Vel navngives ,kke Knut udtrykkeligt, men da han
og ingen anden nu var ncermeste Tronpratendent, kan det alene voere ham,
som menes. Han var ogsaa den ncrrmeste af alle Svens Ssnner til at sege
Hjelp i Norge, da han der havde saa mange magtige Forbindelser. Maastee
dog ogsaa de af hans mange Bredre, der fulgte ham did, vare hans Heel-
vredre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0416.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free