Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400 Olaf Haraldsson (Kyrre).
atter herje ved Ild og Sverd Under disse Omsta-ndigheder var det
naturligt, at de ulykkelige Northumbrer, ved at erfare at Knut, der alle
rede to Gange hadde virret paa Krigstog i England, nu havde bestrget
Danmarks Trone og indlagt sig stor Krigshceder, haabede i ham at see
en Frelser, og derfor isccr henvendte sig til ham med Vsn om at komme
dem til Hjelp, paa samme Tid, som Villjam paa alle Kanter var omrin
get af Fiender, og derfor, som man maatte formode, lettere at bekcempe.
Og dm ccrgjerrige Knut, hvis Hu stedse stod til at opnaa sin store Nav
nes Magt og Bersmmelse, og som desuden brandt af Lcengsel efter at
aftvcrtte den Skam, som de tyende sidste uheldige Tog til England, hvor
han selv var med, havde bragt over de danske Vaaben, laante villigt Ore
til disse Opfordringer Hertil kom ogsaa, at han var gift med en Dat
ter af Villjams afsagte Fiende, Grev Robert af Flandern. Villjam synes
allerede temmelig snart efter Knuts Tronbestigelse og Urolighederne i
Northumberland at have vcrntet et nyt Angreb fra Danmark; tbi blandt
de Beskyldninger, han gjorde sin Broder Odo, da han lod ham fcrngsle
(1N8N), var ogsaa den, at han vilde fsre Krigere ud af Landet paa en
Tid, da de burde vcere tilstede for at beskytte det mod Daner, Irer og
andre Fiender Alvorlige Udrustninger gjorde dog Knut ikke forend i
Aaret 1084. Da anmodede han sin Svoger, Kong Olaf, om at mode
ham ved Kongehelle, og da Olaf indfandt sig til bestemt Tid, aabenbarede
han ham strax sin Hensigt, at gjsre et Tog til England for at gjener
hverve det Rige, hans Forfcrdre tidligere havde besiddet. Han bad om
Olafs Underststtelse dertil, og stal endog have tilbudt sig at overlade ham
Hoved-Anfsrstlen, om han snskede det. Olaf erkjendte, at Knuts For
dringer vare vel begrundede, og at det ej var usandsynligt at et saadant
Foretagende kunde vorde kronet med Held, men han vcegrede sig paa det
bestemteste for at deeltage pcrsonligt deri, end sige at paatage sig Oreran
forselen. «Da min Fader Harald", sagde han, «tiltraadte sit Tog, bed
det overalt i Landet, at drabeligere Hcer ingensinde var udrustet fra
Norge, og saa ypperlige Krigere, som vi dcngang havde, vil man nu neppe
kunne tilveiebringe; end.storre Forskjel er der mellem Anfsrerne, nemlig
’) Florents af Worcester, ved 1080. Villjam af Malmsbury 111. 271. Simeon
af Durham, hos Twysden, S. 210, 211.
«) Knuts Anseelse og Forhold til England skildres saaledes hos Villjam af
Malmsbury, 111. 258: Den eneste, der kunde s«ttte hans (Villjams) Over-
mod Skranker, var Danekongen Knut, der baade ved sit Svogerskab med
Grev Robert og ved sin egen Magt nsd en umaadelig Anseelse; blandt Fol-
kene gik det Rygte at han vilde angribe England, der tilkom ham som Arv
efter Gamle-Knut". Ivfr. Cap. 262.
’) Ordrik, hos Duch«-ne, S. 647.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
