- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
402

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402 Olaf Haraldsson (Kyrre),
saling, som dog kun faa efterkom ’). Endelig lod Villjam heller ikke
denne Gang det Middel uforsogt, som han tidligere med saa meget Held
havde anvendt, nemlig Bestikkelse. Villjams Penge, heder det i en gammel
Kronike, fik Overhaand i Knuts Naadgiveres Punge Imidlertid rustede
saavel Knut som Olaf sig paa det ivrigste, og til bestemt Tid den sel
gende Vaar samlede begge Flaader, baade den danske og den norske, sig i
Limfjorden. Skibenes Antal angives til over tusende, og dette er neppe
urigtigt, da Knut havde opbudt Leding over hele sit Rige, hvilket ester de
gjeldende Bestemmelser kunde stille 94») Skibe 3); hertil kom nu saavel
Kongens egne Skibe og Lensskibene, som den norske Hjelpeslaade. Sam
tidigt skal Grev Robert as Flandern have udrustet en Flaade as 600
Skive, for at forene sig med ham. Men hvad enten nu Villjams Be
stikkelser virkede, eller Knut havde erfaret de store Forberedelser, Villjam
havde gjort til hans Modtagelse, og derfor ikke vilde tiltrcrde Toget, fer
end han endnu mere havde forstcrrket sin Herr, eller han, som det og an
gives. forst maatte sikre sig mod et befrygtet Angreb af Venderne ; eller
endelig -^ hvad der er sandsynligst — at alle disse Aarsager tilsammen
have brstemt ham ! vist er det, at han nslede i Heidaby, raadslaaende med
sine Mcrnd, uden at begive sig til Herren, som ved at ligge i saa lang Tid
paa eet Sted begyndte at lide Mangel paa Levnetsmidler, og gav sin
Misfornsjrlse herover Luft i lydelig Knurren. Denne Misfornojelse op
pustedes, som man maa formode, og som i det mindste Knut selv synes
at have troet, as de Hovdingar, der havde modtaget Stikpenge af Vill
jam. Knut mistenkte iscrr sin egen Halvbroder, Olaf, paa hvilken han var
saa opbragt, at han, da denne indfandt sig bos ham, som ban foregav paa
de ovrige Hovdingers Vegne, for at bede ham gjsre Alvor af at begynde
Toget, lod ham gribe og fore til sin Svigerfader Grev Robert af Flan
dern, med Anmodning om, indtil videre at holde ham i haardt Fangen
skab; hvilket ogsaa skede. Tilsidst besluttede de danske Krigere eenstem
migt at drage hver til sit, overladende det til Kongen at hjelpe sig uden
dem, som han bedst kunde. Forgjeves segte Nordmandene at tale
dem til Nette. Danerne raabte at Nordmcrndene gjerne for dem
maatte blive liggende i dette Sultehul, saa lcrnge de havde Lyst; selv
vilde de drage hjem saa fort de kunde Ta de som Lrdingsfolk strengt
!) Wlnodhs Vit, canuli, hos Langebek, 111. S. 350.
") Peterborough-Annalerne.
’) Skibenes Antal angives i Knytlingasaga Cap. 32. De fleste af disse Skibe
have dog vel, som Ledingsstibe, kun voeret smaa.
") Dette angives udfsrligt i Knytlingasaga Cap. 42.
») Knytlingasaga, Cap. 43.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0420.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free