Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
411
Kong Olafs Religissitet.
saa at han mistede Alt, og med Ned og neppe reddede Livet; han blev
venligt modtagen af Erkebiskop Walcher af Zjork (den samme, som siden
efter myrdedes 1080), og paa hans Anbefaling optagen som Munk i St.
Maricr-Kloster i Durham, hvor han siden blev Prioren Aldwines Efter
solger, og forestod Prioratet i 20 Aar (1086—1106), indtil han omsider
udncrvntes til Biskop i St. Andrews i Skotland, hvorfra han dog senere
vendte tilbage og dode i Durham 1115’). Simeon, der selv var Munk
i Durham, og som i det mindste ved ren Lejlighed udtrykkeligt ncevnes til
sammen med Thorgaut kan saaledes neppe have erfaret dennes Fata af
andre end ham selv; ja der gives endog dem, som antage, at Thorgaut
er den egentlige Forfatter af et andet Verk, der tillcegges Simeon, nemlig
den durhamske Kirkes Historie, og at Simeon kun har vceret hans As
skriver")
At Olaf, med en saa oprigtig Religiøsitet og Interesse for de kirke
lige Anliggender, maatte betragte den Opposilion, hvori hans Fader havde
stillet sig mod den af Paven selv til Overhoved for de nordiske Kirker be-,
skikkede Erkebiskop i Bremen, og derved middelbart mod Paven selv, som
sccrdrles brodefuld, og at han har anseet det som en Samvittighedssag,
ved desto ivrigere Tilslutning til Hovedkirken at gjere godt igjen, hvad
hans Fader havde forbrudt, kunde man antage for afgjort, om vi end ikke
fandt tydelige Spor dertil. Allerede for den fromme Edward Confessor,
hvis Minde i Norge agtedes bojt, var det en Hjerlrsorg, at den engelske
Kirke ej vilde slutte sig saa iwje til Hovedkirken, som han onskede det og
troede det nodvendigt til sine Undersaatters Salighed Forbindelsen med
den engelske Kirke holdt ogsaa den norske Selvstcendighedsfolelse oppe;
men denne Stette faldt ved Villjam Erobrerens og Landsranks Kirkere
form, og den norske Kirke, anviist alene til den Modstandskrast , som den
selv kunde udvikle, maatte rives med af den almindelige Strom henimod det
Maal, hvortil ogsaa Kongens Onsker stundede. Tet fsrste Tegn til, at
Olafs Anskuelser om de kirkelige Forhold vare forskjellige fra hans Fa
ders, aabenbarer sig deri, at den forhen omtalte Biskop Bernhard den
Sårer, der havde svoret Erkebiskop Adalbert Troskabs>Ed, og, falden i
Harald Haardraades Unaade, havde maattet tåge sin Tilfiugt til Island,
nu, kort efter al Olaf var bleven Enekonge, vendte tilbage igjen til Norge
’) Simeon af Durham, hos Twysden, S. 206, 207. Thorgauts Udnavnelse
til Biskop af St. Andrews ncevnes i Okron. <ie )I»iIr«8 ved 1106.
’) Nemlig i 1104, da St. Cudhberhts Levninger bleve underssgte, se lie^innlcll
monachi Dunelmensis libellus de admirandis St. Cudliberti virtutibus.
j Se Twysdens Fortale til hans Gamling af engelste Annalister.
<) Se ovenfor S. 169.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
