- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
415

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

415
Pave Gregorius den 7de.
udviklede en Iver for de kirkelige Anliggender, der langt ovrrtraf den,
hans Fader Sven havde lagt for Dagen. Knuts Anseelse og Ind
ftydelse strakte sig langt udcnfor hans Fedreland, og til fjernere Egne
end Norge. Tet vllde imidlertid neppe have vcrret til synderlig Baade
for Norge og dets nalionale Udvikling. om den engere kirkelige Forbin
delse, hvori det nu var traadt med Hovedkirken, havde bragt det i en
blivende Afhamgighed af den nedrrsaxiske Erkestol. Men heldigviis skik
kede Begivenhederne sig saaledes, at Baandet med Bremen losnedes paa
samme Tid som det knyttedes fastere til Pavestolm selv. og at Norge saa
vel som Tanmark nod godt af alle de Fordele, en mere umiddelbar Paa
virkning fra Kirkens Middelpunkt kunde medfere. mrdens deres lange Af
stand fra Kurien hindrede en alt for smaalig, nsjeseende og for Folkeaan
den skadelig Indblanding i deres Kirkevcrsen, som nu fik udvikle sig med
Frihed, og ien national Retning. Tette gjelder iscrr Norge, der laa
meest afsides, og hvis mangehaande Bersreller med England meget snart
knyttede en lige saa noje Forbindelse mellem den norske Kirke og den nye
anglo-nordmanniske, som den, hvori den havde staaet med den crldre angliske,
og hvilken, om den end ikke, som hiin, lcrnger kunde lede til nogen Eman
cipation fra Kirkens Overhoved, i det mindste dannede en virksom og over
vejende Modvegt mod al tydsk Indflydelse.
Hvad der fornemmelig bidrog til at emancipere Norden fra den bre
miske Grkestols Hojhed, mrdens Forbindelsen med Kurien selv derimod
knyttedes fastere, var Pave Gregorius den 7des Stilling og Virksomhed
lige over for Kong Henrik den 4de og de tydske Anliggender. Det er
her ovrrslodigt ncrrmere at paavise Gregors m<rgtige Indgriben i Ver
denshistorien som Kirkeresormator og den egentlige Grundlceggcr af det
pavelige Hierarchi, lige saa lidet som det er nodvendigt, vidtloftigt at gjennemgaa
de Stridigheder, hvori hans rastlose Virksomhed indviklede ham med Kong
Henrik, og hans Indblanding i Tydsklands politiske Bevegelser. Gregor.
steds meddeles fra Pave Alerander til alle de danske Biffovper, heder at Bi-
stop Egilbert af Fyn allerede i tre Var havde vceret indkaldt, uden at ind-
sinde sig, seer man at denne pavelige Skrivelse ikke kan vare «eldre end 1071,
og at Adalbert fsrst da har gjort alvorlige Anstalter til at faa Modet istand-
bragt. Han siger ogsaa udtrykkeligt i Brevet til Villjam, hvor han omtaler
Modet: om dette en anden Gang", ttgesom om det paa den Tid endnu kun
var en los og forelsbig Idee. Imidlertid kan dog allerede da Harald
Haardraades Dod have givet ham Haab om at Norges Bistopper nu ej
vilde gjore Vanffeligheder ved at indfinde sig til Synoden. At der to
Gange var Tale om Patriarchatet, sees af Mag. Adam 111. 32, sammen-
holdt med 58. Og paa sin Dsdssoeng ytrede han udtrykkeligt sit Snffe, at
kunne have endt sine Duge i Vendland, Sverige eller Island (111. 69), hvil-
ket vidner om at Rejse-Ideerne da have varet levende hos ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free