Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
417
Inuestitur-Striden i Tydstland.
endog til ligefrem, under Bans Straf, at forbyde nogen som helst Gcjstlig
at modtage et Bispedsmme eller Abbedi af en Lcegmand. eller nogen som
helst verdslig Fyrste at bescette et saadant Gmbede. Dette var Begyndrl
sen til den bekjendte, bestige Investitur-Strid. Egentlig drejede den sig
naermlst om Forleningen med de Besiddelser, der fulgte med Embedet, og
som unrglelig tilkom den verdslige Fyrste, medens Kirken alene gav Ind
virlsen; men da begge Dele vanskeligt lode sig adskille, gjorde Paven For
dring paa det Hele. Et Dekret mod Simoni og de Gejstliges Ggteskab
havde allerede Nikolaus II efter Hildebrands Naad udstedt i Aaret 1059,
dog uden at fastscrtte nogen bestemt Straf for den forste, eller fordre
Corlibatet sjeblikkeligt indfort. Dette skede derimod paa den forste Kirke
forsamling. som Gregor holdt i Rom (Vaaren 1074), og de Legater, han
sendte til Tydskland for at undersoge Sagen mellem Kongen og de sariske
Fyrster, fik tillige den Befaling at afholde et Kirkemsde. hvor disse skcrr
pede Forbud skulde scettes i Kraft. Da Adalberts Gfterfolger paa den
bremiske Grkestol, den kraftige Liemar, protesterede mod at Legaterne til
toge sig den Ret at afholde et Mode, hvilket alene tilkom Erkebiskoppen af
Mainz, Nigets Primas, gav Gregor for saa vidt efter, som han overlod
det til denne at sammenkalde Modet, der afholdtes i Grfurt, hvor de nye
skcrrprde Forbud msdte den alvorligste Modstand hos de tydske Biskopper.
Men Gregor var ikke den, som herved lod sig afskrcekke, thi paa et nyt
Mode i Rom (Marts 1075) gav han hine ncrrmere og strengere Bestem
melser angaaende Investituren, og suspenderede flere af de gjenstridige Bi
stopprr, hvoriblandt Liemar, der endog sattts i Ban ’). Fra nu af an
toge Forhandlingernc mellem Henrik og Gregor mere og nure Prcrget as
aabenbare Fiendtligheder. Henrik lod Gregor erklcrre afsat paa et Kirke
mode i Worms (1076). Gregor svarede med at suspendere og banscrtte
Henrik paa et Kirkemsde i Rom endnu samme Aar. Opstanden, der igjen
udbrsd i Sarland, og samtlige tydske Landsfyrsters Misfornojelse bragte,
som bekjcndt, Henrik til at foretage sin eventyrlige og, sum det viste sig,
for ham selv mere skadelige end gavnligc lilrejse til Ovre-Italien, for at
faa Vanscrttelsen hcrvet. Fyrsterne erklcrrede Kongen lige fuldt for
afsat og valgte en Modkonge, og den gjensidige Forbitrelse mellrm begge
Partier i Landet strakte sig nu saaledes til alle Klasser af Folket, at der
uddrod en formelig Borgerkrig mrllem de saakaldle Kongelige og Pavelige.
Hvorledes Henrik, understøttet af sine Tilhcrngere blandt Gejstligheden,
atter lod Gregor afscette, og en ny Pave. Erkebiskop Vibert af Navenna,
’) Se c<i!eli XII. S. 549—582. Lambert af Hersfeld, og Bernold,
ved 1074, 1075, Pertz. VII. 206 flgg. 276 figg.
Munch. Det norssc Folks Historie. l- II!. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
