Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Olaf Haraldsson (Kyrre).
eller paa Syderoernei saa var der dog liden Forskjel paa selve Maaden,
hvorpaa der strebes og herjedes; og det var dog altid Hovedhensigten at
gjsre saa meget Bytte som muligt. Det samme tagdes der ogsaa meest
Vind paa under Harald Haardraades langvarige Krig med Danmark, saa
at man vel kan sige, at Vikinge-Vanen endnu ikke ved Olaf Kyrrrs Til
tredelse til Regjeringen var aflagt, og at den Udsigt til Erhvcrv, som
Vikingevcrsenet frembsd, endnu ikke da ganske var ophort at tages i Be
regning af den mcrgtige Hauld eller Lendermand, der maaskee behovrde
mrre end hdad hans Gaarde kunde indbringe for at underholde sine tal
rige Huuskarle og svrige Tyende. Men det laa i Sagens Natur, at jo
mere det egte Christensind gjennemtrcrngte Gemytterne, desto mere maatte
dette Slags Erhverv betragtes som syndigt og utilladeligt; og fornemme
lig maatte det verre den fromme Olaf magtpaaliggende al faa det afskaffet.
Hertil kom ogsaa, at de ydre Forholde langt fra vare det saa gunstige
som forhen. Trcellevcesenet bestod ej lcrngrr ide nord-europcriske Lande,
og var endog i Norge selv paa god Vej til ganske at ophore, saa at fol
gelig den bctydrlige Indtcrgtskilde, som Salget af revrde Mennesker gav
den heldige Viking, nu ej lcengrr var tilstede. Og hertil kom, at de Lande
og Kyster, som den norske Viking i tidligere Tåge ustraffet kunde hjem
ssge, nu selv vare blevne for mcegtige og for vel vcrrgede til at det kunde
verre raadeligt for nogen Viking at angribe dem. Hvilken Nordmand
skulde f. Er-, om han end styredr et nok saa herligt udrusttt Langskib,
paa egen Haand vove at gjsre Landgang i Villjam Erobrerens Besiddel
ser, eller herje i Flandern. Frisland, eller endog i Danmark? Ikke en
gang Skotland var nu, efter det orknsiske Herredsmmes Ophsr, saa let
at angribe, som fer, og det var alene dets vestlige Oer og Fjorde, tillige
med Irland, hvor der endnu gaves Anledning for Vikinger til at kunne
udrettr noget. Men disse Anledninger vare dog sjeldnere, Udsigterne til Er
hverv fcerre, og Farerne ved dette Slags Bedrift betydelige sterre, end i
den egentlige Vikinge-Tids Dage. I Austerveg havde Vender, Kurer og
Ester taget dr forrige nordiske Vikingers Plads, og skjont Togene til
Bjarmeland endnu, som vi have seet, ikke ganske vare aslagte, synes man
dog alene deraf, at Kongessnncn Haakons Tog udtrykkeligt omtales som
et merkeligt Foretagende, at kunne slutte til deres Sjrloenhed. Vist er
det, at saavel Kong Olafs egen Sfrcrben, som den af ham saa
ivrigt underststtede Christendoms Aand, og de ydre politiske Forhold
vare Erbrervet ved Vikingefcrrd eller andre lignende Foretagender aldeles
ugunstige. De Indtcegter, som man hidtil derved havde forskaffet sig,
maatte saaledes tilveiebringes paa andre, lovligere Maader. Og ingen
Erhvervsgreen var mere beslcrgtet med den forrige, og mere overensstem
mende med Folkets Tilbsjelighed, end Handelsferder, saavel til fremmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
