Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Olaf Haraldsssn (Kyrre).
Grcrsgang. udelukker ikke Muligheden af, at det ncermeste Strsg ved
Vaagen kan have vcrret bebygget med flere Huse, Naust og Boder. Den
samme Forfatter, der meddeler hiint Sagn, siger ogsaa, at Byen tidligere
hed Fagervik eller Haslevik; naar han her synes at mene, at dette Navn
en Stund vedligeholdt fig som en Benevnelse paa Byen efter at dm var
anlagt, tåger han vistnok Feil, da Navnet Bjsrgvin" allerede forekommer
i det 10de Aarhundrede ’); men at Bugten eller Vaagen selv har fort et
saadant Navn, er ikke i mindste Maade usandsynligt. Tet er ovenfor
ncevnt^), hvorledes Islcrndingen Hsrd Grimkellssen, som i Aaret 962
bessgte Norge, ifolge hans Saga tog sig Herberge i Vergen, der ved
denne Lejlighed allerede omtales som en Kjsbstad; men det er ligeledes
paa samme Sted paapeget, at «Bergen" her sandsynligviis er ncrvnt ved
en Misforstaaelse i .Stedet for Tunsberg eller Kongchelle. Thi om der end
allerede fandtes Huse og Herberger paa Stedet, maa det dog af vore
Kongrsagaers udtrykkelige Udsagn ansees aldeles vist, at Bergens Tilvæ
relse som virkelig Kjsbstad med alle dertil horende Indmninger aller forst
hidrsrer fra Olaf Kyrre. Man maa altsaa antage, at han nu af de til
Kongsgaarden Aalreksstad borende Grunde bar afgivet det allerede med
Huse og Naust bebyggede Strog ved Vaagen tilligemed bele den ovrige
betydelige Strcrkning, der laa indenfor de saakaldte Takmark eller Bymarks-
Grcrndser, og som angives saaledes i Bergens Bylov af 1276: ..Gunn
hildsaa (lille Sandviks-Elv) mod Nord indtil Varden paa Fjeldet oppe
i Vaapnadal (nu Skrcrderdalen), derpaa mod Syd nordenfor Bredemyren
(en Indscrnkning bagom Flojfjeldet) ned i Aalreksstad-Vandet lnu Svarte
diket); derpaa ned til Korsbro (Broen i Fleen) og over (store Lung
gaardsvand) i Stremmen (ved Nygaard), og hele Sydnes og Nordnes
(d. e. den hele, af Lunggaardsvandene, Puddefjord og Byfjorden indslut
tcde Halve), samt fra Nordnes atter lige over til Gunnhildsaaen" Man
maa ligeledes antage. at han, som Olaf Tryggvrsssn ved Anlcrgget af
Nidaros, eller St. Olaf ved Anlcegget af Sarpsborg, har ladet asstikke
Byggetomter og uddeelt dem; ligeledes maa han have ladet opforc Bryg
ger, og strar paabegyndt Opbyggelsen af en Kirke, nemlig den nys om
talte «gamle Christkirke", der en Tidlang ogsaa gjorde Tjeneste som bi
>) Se ovenfor I. 4. Side 783 nederst, jvfr. Laroslasaga Cap. 11.
>) Se ovenfor I. l. Side 43.
2) Se Norges gamle Love, 11. S. 265. Kjsbebolken, Cap. 2tt. Der er ingen
Grund til at antage at disse Takmark ej fluloe vare de oprmdelige. Om
Forklaringen af de her navnte Punkter , se Munthes Anm. til Aalls Over-
settelse af Snorre, ,l. S. 85, jvf. Norst Tidsskrift 11. Side U, lU, og
Norjke Samlinger" I, Side 284—28L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
