Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442 Olaf Haraldsson (Kyrre).
en egen saakaldet Hvirvingsklokke, ved Navn Bearbot. Af den Maade, paa
hvilken Sagaerne omtaler Hvirvingsklubberne i Byerne, maa man formo
de, at de isoer vare opstaaede paa Harald Haardraades Tid, og den Slutning
ligger da ncer — iscer naar man tåger Hensyn til en af de vcrsentligste Bestem
melser for Gilderne, der traadte i deres Sted, —at de vare stiftede, ej alene
for selskabelige Glwoers Skyld, men ogsaa for at Medlemmerne indbyrdes
kunde staa hinanden bi mod de Undertrykkelser og Forncrrmelstr, som den
enkelte Mand ej sjelden maatte lide under Harald Haardraadrs myndige og
temmelig vilkaarlige Regjering. De vare paa den Maade tillige politiske As
sociationer, og Klokken Boarbot har i Nidaros neppe alene ringet for at
kalde Brodrenc til det festlige Lag, men ogsaa, om end ikke saa ofte.
til Sammenkomst imd Vaaben i Haand for at staa en Broder bi, der
truedes af et Ikke-Medlem. eller for at tåge Hevn over en Broders Drab.
For, som det synes, at betage disse Foreninger saa meget som muligt af
den politiske Farlighet», de nsdvendigviis maatte medfsre, saa lcenge de
rndnu paa en vis Maade vare at anste som private, eller Sammenkomsterne
i det mindste holdtes i private Huse og uden Kontrol, fik Olaf dem. det siges
ikke hvorledes, ester Udlandets Erempel ’ ) forandrede til de saakaldte Gilder,
hvis Sammenkomster ikke langer holdtes i private Huse. men derimod,
under Gejstlighedens Overtilsyn, i egne, dertil indrettede Huse. der kald
tes Gildestaaler For svrigt vedtoges, eller rettere bibeholdtes. og
saa i Gilderne som en Hovedbestemmelse den Forpligtelse for Medlem
merne. (Gilderne eller Gildebrodrene) at de skulde staa hinandcn indbyr
des bi, og Foreningerne vedbleve derfor altid at have en vis politisk Ve
’) Gilderne synes at have vcrret tidligere oprettede i Norge end i Danmark,
hvor de ej stiftedes, fsrend ved 1 100 lse Suhms Hist. af Danmark V. 77).
Men andensteds, f. Er. i England eristerede de loenge fsr, saaledes har man en
anglisk Gildeskraa, ojensynligt celdre end Knut den mcrgtiges Tid, se Hickes viss»
epist. 21. Deres Navn Gilde", 6i!6s, er kommet af det oldgermaniste
B>!6sn, oldnorst betale; og sigter’til Medlemmernes fcelles Übelser eller
Kontingent. En Gildebroder kaldes hos os enten tzil6b,’oKir. eller slet og
ret ssil6i, dog dette sidste mere i Forhold til sine Kammerater. Ordet 6>16i8-
sk^li er sammensat af Fil6i og SK2U, Stuebygning, man sagde og Gildeh-
all" hvoraf det bekjendte Guilohall" i London.
>) Snorre, Olaf Kyrres Saga Cap. 2, har ogsaa, i det mindste i den
trykte Udgave, her et Tilloeg om at der ej maatte drikkes uden i de
saakaldte vern^rstafui- og Iliulskuz. Dette sidste Ord er aabenbart
kommet ind, som saa meget, isoer i 3die Bind af den store Udgave, gjennem
Peringstjsld, der igjen har optaget flere af de Forklaringer, Peder Claus-
son i sin Oversettelse har tilfsjet: I»uf«lws er saaledes ikke andet end en
uheldig Tilbage-Oversoettelse af Lausfshuus" d. e. Laugshuus. Den svenske
Oversoettelse har deraf igjen gjort Lsfsalar"(!) Paa samme Maade synes
vei-n62sBtosul at vcere Vertstuer", og det hele Tillceg at vaere senere indstudt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
