Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Olaf Haraldsson (Kyrre).
<
mere.’) Den fornemste af disse Gaarde og det egentlige Familiescrde synes
Rein i Nissens Skibrede paa Nordmere, kun et Par Mile nordvestenfor Ni
daros, at have virret, thi ester den bencrvnes hans Descendenter saa lcenge
som den forblcv i Mtten ?). Denne oprindelige angliste eller anglo- danske
de ovrige Bearbejdelsers Ord til Sammenligning. Fagrskinna, der ellers
slutter sig saa ledes til Morkinstinna, at den paa de fleste Steder kan ansees
som et Uddrag af den, er her noget mere afvigende. Dens Ord lyde saale-
des: Kongen bad ham navne de Jorder, han vilde have, og navnte han
da nogle ester i Viken laltsaa ved Kongehelle og Oslo, maafkee og ved
Tunsberg og Borg), nogle i Hordaland (altsaa ved Bergen), og nogle i
Throndhjem (altsaa ved Nidaros) saa at han i hver Kjobstad, hvor Kongen
opholdt sig, havde saa godt som det bedste Jordegods og tilstrekkelig Land-
skyld til alskens Bekostning m. m. i Kjsbstaderne". Hrokkinstinna (Harald
Haardraades Saga Cap. 125) siger: Kongen . . . skjsdede ham Jordegods
ester ved Landsenden, ved Kongehelle, ved Oslo, ved Tunsberg, ved Bergen,
og nord ved Nidaros". Og endelig siger Snorre, Harald HaardraadeG
Saga Cap. 103: Kongen . . . skjodede ham Jorder oster ved Kongehelle,
ved Oslo, ved Tunsberg, ved Borg, ved Bergen, og nord ved Nidaros".
Her seer man sjensynligt, hvorledes de angivne Staders Antal vorer ester-
som Bearbejdelserne blive yngre, og netop derfor er denne Tilvart mistanke-
lig. Det var en let Sag for en senere Afskriver at udsylde Byernes Tal
efter de paa hans Tid eristerende, men derimod var det ikke saa let at paa-
vise, hvilke de Kjobstader vare, i hvilke Olaf plejede at tåge Jule «Residens,
thi man maa vel merke, at alle Bearbeidelser, hvor afvigende fra hinanden
indbyrdes de end for Resten kunne vare, dog stemme deri, at Skule beder om
Jordegods i Nceryeden af de Kjsbstader, hvor Kongen plejede at resi-
dere om Vintren eller ved Juletid", hvilket aabenbart viser, at han ej plej-
ede at tilbringe Julen i alle Kjobstader. Morkinstinnas Beretning, der af
Vikens Kjobstceder udelader Tunsberg og Borg, bliver just derfor saa meget
mere sandsynlig. Men da man derimod maa formode, at Olaf, efter at
have anlagt Bergen, opholdt sig hyppigt her for at ordne og drive paa
Bygnings -Arbejderne, vidner Morkinstinnas Udeladelse af Bergen om at
i det mindste dens Nedflriver ej regnede Bergen blandt Kjsbstadernes Tal
paa den her angivne Tid. Fagrstinna derimod maa have Bergen for Vje,
siden den navner Hordaland, men vi have allerede oftere haft Erempler paa
at dens Tert er mindre paalidelig end Morkinstinnas. Hrokkinsiinas Tert
og den, der forefindes i Udgaven af Snorre, synes oprindelig at have varet
ordlydende med hinanden, den eneste Forsijel er at hiin navner Bergen"
alene, hvor denne har ,,Borg og Bergen", hvilket lettest lader sig forklare
enten saaledes at Ligheden mellem begge Navne har forsert en ukyndig Af-
skriver til at overspringe det ene, eller at deres falles Kilde kun har haft
eet Navn, hvoraf der senere er gjort to. Var nu dette ene Navn Borg",
da vilde man ogsaa her have en Bestyrtelse paa at Bergen ej var til, da
Skule fik sit Jordegods. Bedst vllde det Hele kunne opklcires, hvis vi nsj-
agtigt vidste, hvilke Arve -Besiddelser der tilhorte Skules Efterkommerez men
derom savne vi nu al tilstrakkelig Oplysning.
!) Blandt de Ejendomme, Skule fik, var ogsaa, som det synes, den gamle Kongs-
gaard vedKlemenskirken, der nukaldtesSkulegaarden(senedf.),vistnokefterham.
2) Hertug Skule, 2Etling af Skule Kongsfostre i 4de Led, oprettede, som be-
kjendt, her et anseet Nonnekloster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
