Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
459
Olafs Personlighet».
Vaaben og Klcrder! han sparar ikke paa Guld. Solv og kostbare Kle
nodier, naar det var ham om at gjsre at udmerke en dygtig Mand eller
binde ham til sig. Kun paa Jordegods var han paaholdende, undtagen
mod sin yndling Skule. Men Lendermcrnds-Aiistokratiet var ogsaa allerede
mcegtigt nok, til at han ikke skulde svcrkke Kronen end mere ved at oort
give flere af dens Ejendomme.
Sagaerne meddele kun et enkelt Trcek af Olafs private Liv, men
dette viser os dog allerede noksom, hvor venlig og spsgrfuld han var.
On Sommer, fortelles der, havde hans Mand rrjst omkring for at op
krcrve Landskyld. Kongen spurgte dem, bvor de havde sundet den bedste
Modtagelse. De ncrvnte en Bonde i et Fylkes; han er gammel Mand",
sagde de, som vred mange Ting forud; vi have spurgt ham om en heel
Deel, som han har givet os fuldkommen Besked paa, og tro vi derfor, at
han skjsnner Fuglenes Sprog". «Hvor kunne I dog tro nogtt saadant",
sagde Kongen ; er jo kun Nairestregcr". Men en Sommer, da Kon
gen sejlede langs Kysten gjennem nogle Sund. spurgte han tilfaldigviis
sine Mcend, hvad den Bygd hed, som man nu kom forbi. De svarede
ham. at det nttop var det Fylke, hvor de havde sundet den vrnlige Mod
tagrlse, og at den kloge Olding boede paa en Gaard som laa ganske ncrr
ved Sundet. Kongen, som saa en Hest gaa og grcrsse tcet ved Gaarden,
befalede nu nogle af sine Mcend at ro i Land og drcrbe den. Te und
skyldte sig, da de nsdig vilde tilfoje deres venlige Vert nogen Skade, men
det hjalp ikke; paa Kongens Befaling maatte de lmgge Hovedet af Hl sten,
dog saaledes at der ej kom Blod paa Jorden; Kroppen blev bragt om
bord paa Skibet, og Hovedet gjemt under Tiljerne i Baaden, Derefter
maatte de dente Bonden selv, men det blev dem strengelig forbudt at
give ham det mindste Nys om hvad drr var steet. Da Bonden kom
ombord paa Kongens Skib, spurgte denne ham, hvo der ejede den Gaard,
han borde paa. Det gjor I. Herre", svarrde Bonden; jeg betaler eder
Landskyld." Du kan sige os Leden her gjennem disse Sund", sagde Kon
gen, da du rimeligviis er kjendt i disse Farvande". Bonden gik da ned
i Baaden til Kongens Mcend, og roede foran for Skibet. Kort ester
kom en Krage flyvende frem over Skibet og skreg heftigt. Bonden be
tragtede den nHr. «Synes det dig vcerdl at lwgge Merke til denne
Krages Flugt", spurgte Kongen. «Nej vist ikke", svarede Bonden; men
i det samme kom en anden Krage flyvende med hoje Skrig, og Bonden
’) I Udgaven af Snorre staar der: et Fylke i Lister Len"; at dette i Li-
ster Len" er senere tilfsjet efter Peder Klaussons Oversettelse, skjennes saa-
vel deraf at Lister Len" er en langt yngre Benavnelse end fra Olafs Ti-
der, som af den Urimelighet, at satte Lister Len" som sterre cnd et Fylke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
