Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
ncrvnt noget hvor jeg behandlede Sverige^); nu tilfojer jeg scrrskilt, at dit
i sin Langde strcrkker sig mod det ydrrste Norden, hvoraf det og bar sit
Navn. Det begunder ved de fremragende Skjcrr i det Sund, der kaldes
Veltes-Sundet^); derpaa bojer det sin Rygning mod Norden, og efter
at have strakt sig i en Bue langs det brusende Ocean, begrcrndses det af
de riphcriske Vjerge hvor den trcrtte Verden opherer. Nordmannia er
formedelst sine barste Fjelde eller sin alt for sterke Kulde det ufrugtbareste
af alle Lande, og alene stikket til Fcrdrift. Kveghjordene plcjer man
derfor her raa Arabernes Viis lcrnge at gjcete i Olkenerne Kvcrget gi
ver saalrdes alle Livsfornodenbeder, idet Melken tjener til Fsde, Ulden til
Klcrder. Men derfor opfostres her ogsaa de tapreste Krigere, der, ikke blsd
gjorte ved den storre Lurus, Kornavlen medforer, oftere paafore an
dre Krig , end ’ de selv forulempes af andre. Uden Misundelse bo
de sammen med deres Naboer Sviarne; men derimod angribes de
stundom/ dog rj ustraffet, af de lige saa fattige Taner. Og paa denne
Maade tvungne af Mangel paa Livets Nodvendighcder. gjennemstrrjfe de
hele Verden paa Vikingetog, og bjembringe det rigeste Bytte, hvorved de
opholde Livet trods deres eget Lands Mangel Men ester at de
endnu paa Adams Tid ej har vcrret ganste aftagtz hvis for svrigt ikke »—
hvad der her nok er muligt — Navnet Nortmannia" skriver sig fra den
samme Kilde, hvorfra den strar efter selgende Skildring af Vikingevcrsenet er
hentet, og som ojensynlig tilhsrer det 9de eller 10de Aarhundrede. Her har
Scholie 139 ellers dette merkelige Tilleeg: Fra hine Nordmoend, der bo hiin-
sides Danmark, kom hine Nordmanner, der bebo Frankrige, og fra dem igjen
har Apulicn nu nylig faaet det tredie Scrt Nordmanner".
’) Nemlig ovenfor i Cap. 21, hvor det heder: For dem der have tilbagelagt
Danernes Her, aabendarer sig ’en anden Verden i Sverige eller Norge, der
ere de to videste liiger i Norden og nersten übekjendte for vor Kreds. Her-
om har den saa indsigtsfulde Danekonge fortalt mig, at Norge nepve kan
gjennemreises i een Maaned, og Sverige neppe endog i to. Dette, sagde
han, prsvede jeg selv, da jeg nylig under Kong Jakob var paa Krigstog i
hine Egne, hvilke begge indstuttes af de hsjeste Fjelde, dog isar Norge, der
med sine Alper omgiver Sverige".
2) k>etum Lsltieum. Ved s,etum mener Adam dog her nok mere Se" eller
’ mindre Hav", modsat Oceanet; og han regner, som flere crlore Forfattere,
Kattegattet med til Belte-Havet. Saaledes og Ottar, hvor han lader den
store Bugt (Vstersoen) aabne sig ssndenfor Skiringssal.
’) Dette Navn har Adam hentet fra de celdre romerske Forfattere, som han
har benyttet, og oftere ncevner.
«) Her sigtes aabenbart til de store Grcesgange paa Hojfjeloenr, som Hardan-
gervidden o. a. l.
2) Alt dette, om Norges Mangel, Nordnmndenes Haardfsrhed, Fejder med
Danerne og Vikingetog er aabenbart hentet fra Beretninger, afgivne af de
Mag. Adams Skildring af norstc^ Forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
