Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470 Haakon Magnusssn og Magnus Olafsson.
siges der, en Hird, og vendte siden tilbage til Oplandene, dog neppe ftr
end lcrngere ud paa Sommeren, efter at han imidlertid ogsaa havde de
ssgt Gulathingslagen og der givet Indbyggrrne de samme Nettrrbeder,
som Thrsnderne ’). Ogsaa til Oplandene udstrakte han dem ved sin
Tilbagekomst til dette Landstad, hvis Indbyggere allerede fra fsrst af
havde vcrrtt ham sirrdeles hengivne.
Vore Sagaer ncevne lidet elttr intet om, hvad Magnus imidlertid
tog sig for. Tet heder kun i en af de celdste Saga-Beaibejdelser, at han
for det meste opholot sig estrr i Viken ; at nogle af Lendermcrndene holdt
med den ene, andre mrd den anden af Brodrene, og at deres Mcend stre
des mellem sig om et og andet, medens Kongerne selv vel ikke vare
uenige, men dog undgik at opholde sig paa samme Sted" Vi erfare
dog af samtidige og paalidelige udrnlandske Kilder, sammenholdt? med Br-
selv var ogsaa den Tid, da Gaver»? stulde ydes, dm belejligste Tid til at
ophaeve dem.
’) At Haakon ophcevede af Sven Alsivesssns trykkende Bestemmelser, der endnu
gjaldt i Gulathingslagen, sees af Overskriften til Cap. 148 l den crldre Gu-
lathingslov, hvor der staar: Her ere de Retterbsder, som Magnus den
gode gav i Langs-Sund ; nogle gav ogsaa Haakon Thoresfostre." Disse
Magnus’s og Haakons Retterk«der^ ere oprcgnede i den ovenfor citerede
Anm. 3 til I. 2. S. 852. Uagtet det nu nok kunde vaere muligl, at Haa«
kon gjennem Deputerede til, eller til Udsendinger fra Gulathingslagen har
dekvemmet sig til at give disse Retterbeder, er dog det naturligste og sand’
synligste, at det er steet ved hans personlige Ncrrvcrrelse, da han blev hyldet.
Vi have tidligere seet, at Kongerne ved, deres Tronbestigelse rejste fra
Fylke til Fylke for at lade sig hylde, og da nu Haakon, som vi nedenfor ville
see, ikke fsrend ved Vintrens Begyndelse i Il)94 forlod Oplandene og
drog til Nidaros, var der rundelig Tid for ham til ogsaa at besoge Gula-
thingslagen. Morkinffinna antyder desuden at ingen af Kongerne i den Tid
holdt sig stille paa eet Sted.
li Moiklnstinna fol. 21. a. Da dens Udtryk ere temmelig vigtige, islrr for
Tidsregningens Skyld, -meddeles de her nsjagtigt: Hann (Håkon) veilti
hllLNliuM réttarbætr å marga lund, ok héldu {leir ok mest undir hans
konungdotn. Magnus konungr var longum i Vik austr ok haffci sina
lenda menn li vai r J)cirra, ok l<epp^u»ll menn {)cina sin å milii inn vill
ok annat, en konungar våru sattir ok varu litt I einum stab ; [>eir vaiu
einn vetr båW i Nifcaiosi" — .
Tidsregningen for Haakons og Magnus’s Regjering frembyder store
Vansteligheder paa Grund af den Urede, som herster i Sagaerne desan-
gaaende. Saaledes er det allerede i Fsrstningen paafaldende, at uagtet Snorre,
Murkinstinna og Fagrstinnna lade Haakon opleve toVintre efter Olafs Dod, af
hvilke han da tilbragte den sidste (1094—95) sammen med Magnus i Nidar-
os, omtale dog de sunge saa vel som Thjodrek ((Zap. 30) denne Vinter
som den fsrste efter Olafs Dsd (se Magnus Barfods Saga Cap. 2, Snorre
Cap. 2). Det er ovenfor mist, at Haakon sandsynligviis har tilbragt ogsaa
den fsrste luul i Nidaros, og da givet Thrsnoerne de oven ncevnte Retter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
