Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472 Haakon Magnusssn og Magnus Olafsssn.
dring fra hiin Kant, eller om han alene ftgte Beskjeftigelse paa denne
Maade fordi han endnu ej vovede at binde an med Haakon, drr havde
langt flere Tilhengere end han, ja endog i Viken havde en mcrgtig Stette
i sin forrige Fostrrfader og hengivne Ven, Lendrrmanden Sveinke Stein-
om hans unge Sons Giftermaal eller Forlovelse, men, vel at merke, med
Irekongen Muirkertachs Datter. Sidenefter omtales Magnus’s andet Ve-
sterhavstog, der rigtigt henfsres til hans 10de Regjeringsaar (1 102— 3).
Sammenligne vi nu disse Beretninger med de paalidelige chronologiske Data,
som d? skotske, engelske og irske Krsniker indeholde, da finde vi flere aaben-
bare Urigtigyeder. For det fsrste faldt den skotste Konge Mcelkolm Ceanmor
ved Beleiringen for Alnwick den I3de November 1093, og kunde saaledes ikke
flere Aar derefter stutte noget Forlig med Magnus. Derncest ere en Mcengde en-
gelske Annalister, navnlig OKron B»x., og den paalidelige Florents af Worcester
(Thorpes Udgave S. 42) enige om at henfsre det Tog, paa hvilket Magnus fcrldte
larlerne Hugo, til 1098; ja endog de islandske Annaler og Sagaerne henfsre
Magnus’s fsrste Vesterhavstog til dette Aar, de fsrste ved at antegne under 1098
Sigurd Magnusssns Ophsjelse til Herffer paa Orknserne", de sidste ved ud-
trykkeligt at kalde Sigurd niaarig, da Brylluppet mellem ham og den irske
Kongedatter bestemtes, medens han senere ved sin Dsd 1130 siges at have
vceret 40 Aar gammel, hvorved fslgelig hans Fsdselsaar bliver 1089 eller
1090, og hans 9de Aar 1098 eller 1099. Hertil kommer nu ogsaa, at den oven
ncevnte Lagmand, om hvem vore Sagaer sige at hans Fader Gudrod havde
sat ham til Landvcernsmand over de nordlige Ver^, ifelge den manske Kr»^
nike, hvorom mere nedenfor, var dsd flere Aar fsrend Magnus gjorde sit
fsrste Tog til Vesterhavet. Og dog omtales ej alene han, endog i de sam-
tidige Skaldes Vers, som fangen af Magnus paa dette Tog, men man
skulde af de nys ncevnte Udtryk endog stutte at Gudrsd, der, som vi have
seet, dsde 1095, paa den Tid endnu var i Live. Da nu de samtidige Skålde
neppe kunne have vceret fejlagtlgt underrettede om Navnet paa den Fyrste,
Magnus tog fangen, og en saa bestemt Beretning, som Sagaernes angaa-
ende Lagmand, ej vel kan savne historisk Grund, om den end kan have vceret
henfsrt til en urigtig Tid, nsdes man allerede herved til at antage, at Mag-
nus endnu medens Lagmand levede har gjort et Tog til Syderserne, men
at dette dog har vceret af mindre Vigtighed, og derfor senere afSagaskriverne
er blevet slaaet sammen med det langt vigtigere i 1098. Thormod Torves-
ssn er derfor endog gaaen saa vidt, at lade Magnus i alt, Toget 1 102—3
iberegnet, gjere fire Vesterhavstog, og for at Magnus ogsaa kan komme i
Bersrelse med Malkolm, ssger han ved saare kunstige Beregninger at faa
Olaf Kyrres Dsd flyttet tilbage til 1087 eller 1088 (se isar Orenes, S.
77—8», Ni«t. Norv. 111. S. 425-432). Hvad nu Mcrlkolm angaar, saa
er det dog neppe for hans Skyld nsdvendigt, at afvige saa meget fra alle
Sagaernes udtrykkelige Vidnesbyrd: det lader sig nemlig ncesten med Vished
godtgjsre, at hans Navn kun ved Fejllcesning er kommet md i Sagaerne.
Vi have seet, at Morkinskinna, den celdste af de nu eristerende Sagabearbej-
delser, kun ncevner Skotekongen", hvor den omtaler Magnus"s Forlig med
denne, uden at kalde ham M«lkolm", og at den fsrst senere anfsrer dette
Navn, hvor det heder at M<rlkolm Skotekonge sendte sin Datter til Mag-
nus i Orknserne, for at forliges med ham, og at Magnus gav hende, som
da var 5 Aar gammel, til sin 9aarige Son Sigurd". Nu vide vi, at de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
