Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480 Haakon Magnusssn og Magnus Olafsson.
Herre, og udsvede Retten til at udnavne Underkonger over dem ). Hans
Tog. som maaskee oprindelig kun var anlagt paa at herje enkelte Kyster
og vinde Bytte, fik saaledes, ved de yderst heldige Omstcrndigheder, han
forefandt, et Udfald, der ej alene udsvede en afgjerende Indflydelse paa
hans hele ovrige Liv. men ogsaa var af den stsrste Viglighed for Norges
fremtidige politiske Stilling.
41. Ucniahed mellem Magnus og Haakon. Haakons Dsd.
Magnus maa verre kommen hjtm fra sit Vesterhavstog ud paa Som
meren 1094. Hvis han, hvad der er hsjst sandsynligt, fsrst da fik vide,
at Thrsnderne paa egen Haand havde taget Haakon til Konge, maa dette
have vcrret en saare übehagelig Overraskelse for ham, og hans Hu stod
vistnok til strar at lade dem og Haakon fole sin Harme. Men da han
neppe folte sig sterk nok til at begynde aabenbar Krig med Haakon, der nu
havde en saa stor Dccl af Folket paa sin Side, er det rimeligt at han for
det forste holdt gode Miner, og det er sandsynligviis hertil, den gamle Saga
sigtrr, naar den siger at Kongerne vel vare forligte, det vil sige ikke i aaben
bar Fejde med hinanden, men at de dog undgik at komme sammen, og hver
havde sine Lendermcrnd, som strebes mdbyrdes. Lendermcrndene rundt om
i Landet have saaledes erklcrret sig, nogle for den ene, nogle for den
anden af Kongerne. Magnus dulgte dog ikke sin Harme over Haakons
store Indrsmmelser til ThrMdcrne; han sagde at denne, for at vinde Til
hcrngere, havde bortgivet, hvad der ej var hans, men Magnus’s Ejen
dom’2); og iscer gav han hans Fosterfader, den gamle Thore Skylden.
og som da synes at have virret voren. Var nu den anden et Barn, eller ikke
endnu fsd i 1093, synes der da alene at kunne have vceret Spvrgsmaal om den
fsrste. Magnus har imidlertid neppe egtet, men kun fastet hende, da der in-
gensteds tales om at han forte nogen Dronning med til Norge.
’) Vi ville nedenfor se Magnus sende Ingemund som Underkonge til Syder-
eerne. Strar for havde Muirkertach ogsaa givet dem en Konge, og sand-
synligviis har dette vcrret en af de Handlinger, hvorved han bred Forliget,
som Ordrik siger, uden dog ncrrmere at brtegne, hvori Brudet bestod.
’) Magnus Barfods Saga Cap. 2, Snorre Cap. 2, Morkinflinna 101. 21. «.
Af de her meddeelte Utringer, isoer saaledes som de anfores i de to fsrst
noevnte, seer det ncesten ud, som om Magnus ogsaa havde Rettigheder over
Fhrsndelagen, uagtet det dog udtrykkeligt siges, at Haakon blev Konge over
det halve Norge, saaledes som hans Fader, det vil altsaa sige over Frosta-
thingslagen med Haalogaland, Gulathingslagen og Oplandene. Men det
maa her merkes, at Magnus neppe nogensinde havde erkjendt Haakon som
Medkonge, og vistnok ikke. fordi Thronderne uden at spsrge ham havde givet
Haakon Kongenavn, selv havde opgivet sine Fordringer paa i det mindste en
Dccl af de kongelige Indtcegter i Thrsndelagen. Magnus fordrede, hvad der
udtrykkeligt siges i det Vers, som derom anfores, hele Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
