Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Haakon Magnusson og Magnus Olafsssn.
gjor herved vitterligt for alle dem, der kunne hore mine Ord, at hvis jeg
kommer tilbage hid til Byen, skal jeg belonne enhver efter hans Byrd og
Stilling, ligesom jeg lover alle Bymcrndene mit Venskab. Jeg er ikke
ganske sikker paa, hvad min Frcrnde Magnus har i Sinde, og hvad han
nu agter at tuge sig for." Disse Ord bleve optagne med megen Enthu
siasme. Alle de tilstedevcrrende lovede ham deres Venskab og Understot
telse, om han trcengte dertil, og den hele Folkeskare fulgte ham paa Vejen
lige ud under Steenbjerget. Men de saa ham ikke oftere. Paa Vrjen
over Dovrefjeld forfulgte han en Nype, der floj op foran ham, saa lcrnge
at han paadrog sig en heftig Sygdom, hvoraf han dsde rndnu oppe paa
Fjeldet. Kun 14 Dage efter at han havde forladt Byen blev hans Liig
bragt tilbage for at begraves ved Christkirken. Alle Byfolkene gik det imede.
de fleste grcrdende, thi han var afholdt af Mcrngden som kun faa Konger for eller
siden. Da han dode, var han i sin bedste Alder, kun lidet over 25 Aar ; han
havde, som allerede ovenfor ncrvnt, indlagt sig Krigerhcrder ved et Tog til
Bjarmeland, hvor han havde kcrmpet med de Indfsdte og vundet Sejr
42. Steigar-Thores Opror og Fald.
Det var imidlertid rj alene Kjcerlighed til Haakon, som havde
Thronderne saa ivrige i at underststte denne, men ogsaa Had til Magnus
eller Frygt for at han, naar han kom til Roret, atter vilde indfore de
Paalcrg. Haakon havde afskaffet. Ester Haakons Dsd kunde derfor de fleste
af Thrsnderne ikke bekvemme sig til at tåge Magnus, skjent han nu ustri
digt var den eneste retmcessige Tronarving, til Konge, men de foretrak
endog en dansk Mand, ved Navn Sven, Son af en vis Harald Flette.
Den egentlige Ophavsmand hertil var Steigar-Thore, der var vis paa at
Magnus aldrig vilde tilgive ham at han havde opstillet ham en heldig
Medbejler i Haakon. Han oplagde Raad med Sven, der havde staaet i
stor yndest hos Haakon, selv var af hsj Byrd, og den storste Viking
og Krigsmand. Da Thore selv var gammel og tungfsr, blev man enig
om at Sven skulde optrcrde som Hovedmand for Opstanden og antage
Kongenavn, men at Thore skulde underststte ham med sin mcegtige Ind
flydelse. Oprsrsflokken rejstes egentlig i Oplandene, hvor Thore boede
og havde de fleste Tilhoengere; her sluttede ogsaa flere andre mcrgtige
Mcrnd sig til dem, navnlig den forhrn omtalte Egil Aaskellsssn og en
l) Magnus Barfods Saga, Cap. 2. Snorre Cap. 2. Morkinstinna ful. 20.
». Fagrstinna Cap. 222, 223. Cap. 39, 40. Thjodrek Munk, Cap.
30. Om Haakons Isdselsaar, se ovenfor S. 381, Anm. 3. Naar Toget
til Bjarmeland fandt Sted, siges ej; man seer kun at det maa have steet
fsrend Haakon blev Konge. Det er dog neppe rimeligt at det stede fer han
havde fyldt sit 20de Aar, 1089.
°) Om Egil, se ovenfor S. 432. Hvorledes det derhos antydes at han var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
