Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
Svelnke Steinarsssns Forsigtighed.
Skam for Hundene at Rcevene steed i Bondens Vrsnd ; har man hsrt saadant,
at en ermelos Mand, med Bagskjorten af. ml byde mig af Land ? allerede
for, Sigurd Uldbaand sendtes to Mcend i samme Mrende, den ene hed Gille
Bakrauf, den anden havde et endnu vcerre Navn; de vare om Natten i
Huset og stjal hvor de kom; byder du mig afLand?2) Du siog nok ikke
saa stort paa, da min Fosterson Haakon levede og da var du saa rcrd, naar
du kom paa hans Vej, som en Muus i en Skreppe; du var tildcrkket
med Klceder som en Hund paa et Skib ; du var stoppet i en Scek som
Korn i en Skindpose, du blev jagen fra din Odel som en Ploghest af
Hestefiokken, og havde ikke sterre Pusterum end en Oter i en Fcrlde’);
vil du byde mig af Land? Du kan heller takke mig, om jeg lader dig
siippeherfra med Livet!"— ,,3ader os", sagde han til sine Mcrnd, alle staa
op imod dem" ! Hans Mcrnd Mode, og gjorde stort Vaabenbrag. Sven
Bryggefod og de ovrige Lendermcend saa nu intet andet Raad, end at
skaffe Sigurd en Hest, og lade ham skynde sig til Skovs saa hurtigt
han kunde. Dermed hcrvedes Thinget. Sveinke vendte tilbage til sine
Gaarde, men Sigurd maatte, selv anden, tåge Landvejen til Throndhjem.
Da han kom til Kongen, spurgte denne ham. om han ikke nok havde trcrngi
til Lendermcendenes Hjelp. Sigurd kunde ikke negte at hans Ferd havde
vacret uhederlig, men sagde at han vilde hevne det, hvad det saa skulde
koste, og eggede Kongen meget. Denne syntes ogsaa, at det gik for vidt
med Lendermcendenes Overmod, naar de ikke engang vilde vise deres Konge
den skyldige Lydighet». Men". sagde han. »her til Lands har det heller
ikke bekommet dem vel; det viste sig’ i Olaf den helliges Tid med Erling
Skjalgsson, i min Farfader Haralds Tid med Einar Thambarskelve, og
nu sidst med Steigar-Thore og Egil! det tilhører en Kongens Vcerdighed
at nedtrykte sine Undermcrnds Overmod og Indbildskhed, naar de ikke selv
vide at holde Maade ; Sveinke er vist en mcrgtig Mand, men det kan nok
vcere at han stiler altfor hojt, hvis han vil prove Styrke med mig".
Magnus lod nu udruste fem Skibe og styrede sydefter langs Kysten lige
l) En haanlig Omskrivning af Sigurds Tilnavn: Ullstreng.
Det er rimeligt, at Magnus allerede tidligere, medens Haakon endnu levede,
havde gjort et Forssg paa at faa Sveinke til at underkaste sig, men det
Navn, Sveinke angiver paa en af hans Udsendinger, er aabenbart kun et
Spottenavn, og ikke det rette.
’) Heraf synes det, som om Sigurd Ullstreng, der horte hjemme i Thrsndela-
gen, og som en Tilhoenger af Magnus sandsynligviis ligesaa lidet havde un-
derkastet sig -Haakon, som dennes Tilhomgere Magnus, har lidt Forfsl-
gelse af Haakon eller dennes Mcrnd. Denne Forfslgelse hsrer da ogsaa til
de ovenfor omtalte ,,Fejder mellem Kongernes Lendermcend indbyrdes". — I
Sagaen staar ikke Ploghest" men Ardsgelding"; af Ard" den egent-
lige nationale Plog.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
