- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
498

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

498 Magnus Olafsssn (Barfod).
for den almindelige Sikkerhet», forfulgte Nansmcend og Urostiftere, oss skaf
fede saaledes Kjsbmcend og gode Folk den tilborlige Fred. Hertil var,
som vi fee, Sveinke ham iscer behjelpelig. Skalden Gisl taler i et af
sine Vers udtrykkeligt om, hvilken Fred og Sikkerhet» Kjobmcendene node,
fornemmelig i den for sine Ssrovere ellers saa bekjendte Gaut-Elv.
44. Magnus’S Fredsaar. Den islandske Skald Gisl Illugesssn.
Ester den sidste Fejde i Halland og Forliget mrd Sveinke herskede Magnus
et Par Aar (1096—1098) i Fred, men, som man maa slutte af det Gfter
tryk, de gamle Beretninger lcegge paa denne Sag , fremdeles ivrigt beskjrftigtt
mrd at holde Orden i Landet og ssrge for den almindelige Sikkerhed, li
gesom vi i det selgende ville see, at han ogsaa holdt Oje med, hvad der
foregik i Skatlandene, og ssgte at gjsre sit Herredsmme gjeldende endog
over de fjerne Syderser. Fra denne forholdsviis rolige Tid have Sa
gaerne kun opbevaret os en eneste Tildragelse, der vel ikke griber synderlige
md i den politiske Historie, men dog er af megen Interesse for saa vidt
den kaster Lys paa de Tiders Skikke og Sceder, afgiver et Bidrag lil at
lcere Kongens Charakteer at kjende, og derhos indeholder merkelige Antyd
ninger af det Forhold, hvori Island og Islcrndingerne paa den Tid stode
til Norges Konge. Gn Sommer, det siges ikke naar, men maa ester al
Rimelighet» have virret 1096 eller 1097, kom Islcrndingen Gifl Illuges
spn til Norge, og tog sig Herberge hos en anseet Mand ved Navn Haa
kon, der boede paa Forbord, ikke langt fra Nidaros’). Gisl var af for
nem Wt, thi hans Oldefader var Tind Hallkellsson, en navnkundig Skald
i Slutningen af det foregaaende Aarhundrede, og dennes Broder var den
mcegtige borgfjordske Hovding Illuge den svarte, Skalden Gunnlaug Or
metunges Fader 2). Da Gisl endnu kun var en sexaarig Dreng, havde
han med sin tre Aar crldre Broder vcrret Vidne til, at hans Fader, ll
Thore og til Haalogaland stede saaledes rimeligviis mellem April og Juni
samme Aar; hans Befsg i Viken om Sommeren eller Hosten (der tales om
Ågre, der ej maatte nedtroedes); Lendernmndene spaaede Sveinke, at han
allerede efter den fsrste Vinter vilde blive savnet, og flere Vintre hengik vel
heller ikke, inden han blev tilbagekaldt.
») Forbord ligger ikke langt fra Aasenfjorden i det nuvcrrende Skatvols Sogn.
«) Om Tind og Illuge se ovenfor isar I, S. 104, 440; Illuge nedstammede
fra Brage Skald og de gamle Konger i Firdafylke, se ovenfor I. i. S. 547.
Da Tind allerede omtales i Aaret 9«2, er det merkeligt nok, at hans Ssn-
nesons Son Gist ikke var «eldre end 17 Aar ved 1097; men ogsaa Land-
naama, 11. 8, . opstiller den samme Genealogi, og da Gist var samtidig med
Are Frode, der sandsynligviis er den oprindelige Forfatter til dette Skrift,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0516.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free