Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
500 Magnus Olafsson (Varfud),
nede han ned. Gisl lob nu ned til Vryggerne. og styrede hen til den
fsrste den bedste Baad; den var ladet med Fliis, og tilhorte en Islcen
ding, ved Navn Thorstein, der bar meget liden af Vart. Gisl sprang
ned i Vaadcn til Thorstein, og slamgte Flisene overbord; han roede ud
paa Elven, og da han var kommen halvvejs over, stod han op og raabte
til dem, der vare paa Bryggen: de Såar, som Gjavvald, Kong Mag
nus^ Hirdmand, har faaet, eller hans Drab, hvis han dor nf dem, lyser
jeg mig tilhaande; jeg hed Vigfuus (orablysten) i Morges, men haaber i
Kveld at kunne hede Ufeig (hvis Dsd ej forestaar)". Siden roede han vi
dere, landede paa den anden Side lidt ovenfor Bakke, og skjulte sig i et
Krat. Imidlertid blcestes der Allarm i Vyen, og man ledte efter Gisl
baade til Lands og Vands. Han blev tilsidst funden, og bragt over til
Byen. Kongens Mcrnd bebrejdede Thorstein at han hadde sat Gisl over
Aaen, og sagde at han fortjente Doden . derfor. Men Gisl grev fat i
Thorstein, der gik ved hans Side og neppe naaede ham under Armen, lof
trde ham op med een Haand, og spurgte om de virkelig trorde at en saa
dan Pusling, hvem han kunde sicenge som et Barn, var istand til at drive
ham fra Vaaden; han bad dem derfor at lade ham fare i Fred. De
gjorde saa, og sagde at han talede godt og kjekt. Gisl blev nu sat
i en Fjeter, som Kong Harald Haardraade havde ladet gjore, og af hvil
ken hidtil ingen havde kunnet undslippc. Han bragtts hen iet lordhuus,
over hvilket en Kone havde Opsigt.
Paa den Tid var der mange Folk i Byen. Vro Bryggen laa tre
islandske Skive; det ene tilhorte Teit, en Son af Biskop Mssur; der
var ogsaa Presten lon Agmundsftn, drr siden blev Biskop, og mange an
dre ; man regnede at der i Alt var over tre hundrede Islendinger i Byen.
Der blev nu sammenkaldt et Mode; Kongen var selv tilstede, og ved hans
Side sad Byens Biskop ’). lon Prest, der var megtt yndet af Viskop
pen, var ogsaa ncrrvcrrende. Kongen var saare opbragt over Gjavvalds
Drab, og gav Befaling til at lade Gisl drcrbe. Men i det samme ringede
Noonklokken 2). .Jr det allerede nu Noon", sagde Kongen; se efter So
len!" Det stede, og det viste sig, at Noonhelgen netop begyndte. Biskop
pen spurgte nu, om Drabsmanden ikke skulde nyde Helgfrcd. Kongen
sagde at det kun var et Kneb, man havde aftalt. Dette benegtede Biskop
pen, og bad Kongen handle, som det var meest passende. Han fsjede Vi
ll Denne Bistop var enten den forhen omtalte Adalbert (se ovenfor S. 425)
eller hans Eftermand Simon. Merkeligt er det, at han her kaldes Byb-
istoppen" (bwMb^kup) hvilket ogsaa viser, at Byen nu var bleven Bi-
fkopsscebe.
’) «on», den 9de Time, eller Kl. 3. Det ringede nemlig til Noonhelg for
Ssndagen, se ovenfor I. 2. S. 632.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
