Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
511
Magnus tlltrcrdrr sit andet Vesterhavstog.
hvad han der ncermere agtede at foretage, vilde komme an paa Omstcrn
dighederne. Folket var vistnok lidet tilfteds med en Udrustning i saa
stor Maalestok. der ikke engang sigtede til Landets Forsvar, men det lader
dog ikke til, at nogen vcegrede sig ved at adlyde Opbudet. Det vilde
vel heller ikke have nytttet stort, da mange Lendermcend fra alle Kanter af
Riget fulgte med, og i det mindste da viste den storstelver i dette Foreta
gende !). Blandt disse Lendermcend ncrvnes udtrykkeligt Vidkunn lons
son, Sigurd Ranesson fra Steig paa Haalogaland, hans Broder Ulf Ranes
ssn, Serk i Sogn, Dag Gilifssen, Skofte i Giske og hans Ssnner Ag
mund. Finn og Thord; Eyvind Alboge, Kongens Stallar; Kale Scr
bjornsson af Agder og hans Ssn Kol. At Haakon Paalssen leosageoe Kon
gen, faldt af sig selv. Gis! Illugesssn blev ogsaa med, foruden mange
andre anseede Mcrnd, blandt dem, som der fortcelles, hiin Magnus, Sen
af Harald Godwinesssn, der allerede kort efter Harald Haardraades Dsd
var kommen til Norge 2). Magnus medtog ligeledes sin aatteaarige Sen
Sigurd, for, som vi nedenfor ville ste, at udncrvne ham til Konge over
de Landskaber, han paa dette Tog vilde komme til at underkaste sig. At
han dertil valgte Sigurd, og ikke sin crldste Son, Eystein, kom maaskee
alene deraf, at han havde bestemt denne til sin Efterfslger i Norge selv;
men hvis det forholder sig, som en enkelt Forfatter angiver at Sigurds
l) I Magnus Barfods Saga Cap. 14 staar der, at Magnus lod Opbudet
udgaa Aaret forud, fsrend Udrustningen skulde stee, saaledes at ,,Ledingen
skulde voere ude Sommeren efter". Da nu Magnus’s Tog skcde om Som-
meren 1098, skulde Opbudet saaledes have skeet i 1097. Dette er dog min-
dre sandsynligt, naar man tåger i Betragtning, at Beretningen om Inge-
munds Drab, der dog ncermest maa have fremskyndet Magnus’s Tog, ej
kan viere kommen til Norge fsrend om Vaaren 1098. Det var heller ikke
nu mere nsdvendigt end for, at lade Opbudet udgaa saa lang Tid i For-
vejen. Ikke engang til Harald Haardraades store Gnglandstog (se ovenfor
S. 319) eller til Olaf Trygvesssns Vendlandstog (se ovenfor I. S. 379)
stede Opbudet fsrend samme Vaar. Og naar man sammenligner Stedet i
Magnus Barfods Tåga med det tilsvarende i Orkneyinga Saga, hvorfra det
er taget, vil man ogsaa finde at der her ikke tales det allermindste om
Sommeren efter". Disse Ord maa faaledes voere vilkaarligt indskudte.
Men derved faar Saga-Nedskriveren en god Lejlighed til at bestemme Tiden
for Gisl Illugesssns 2Eventyr, hvilket han indskyder efter hiint fra Orkney-
inga Saga tagne Stykke, og fsrend Togets Begyndelse omtales.
>) Magnus Barfods Saga Cap. 20, 23; Orkneyinga Saga S. 108. Villjam
af Malmsbury 111. 2611.
") Ordrik, hos Duchsne S. 767. Han siger nemlig, at Magnus i sit lovlige
Egtestab havde Ssnnerne Eystein og Olaf, men at hans tredje Ssn var
Sigurd, fsd af en engelsk fangen Kvinde af hsj Byrd, og opfostret af
lurer InFneriZe Lliuz, der havde opfostret Magnus selv. Men da nu vore
Sagaer, som dog her maa staa meest til Troende, ere enige om at kalde Eystein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
