Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517
Fegtningen i Anglesey-Sund.
ikke flere end 6 Skibe ’) til den vcrliske Kyst, og lsb md i Menai-Strcr
det eller Anglesey-Sund, snarere, som man maa antage, for at undersoge
Forholdene og underhandle med Indbyggcrne, end for strar at begynde
aabenbar Krig. Han lod derfor fcrste et rodt Skjold oppe ved Masten,
som Tegn paa at han ncrrmede sig i fredelig Hensigt og ligesom for at
kjsbslaa^). Men de .nordmanniske Krigere bleve desuaglet heel forfccrdede
ved at ste de store fremmede Skibe ncerme sig; der blev raabt til Vaa
brn. og en stor Herr samlede sig under Anfsrsel af begge Jarler, for ved
Vaabenmagt at hindre Magnus fra at lande. Der bcgyndte nu en heftig
Kamp, som dog for det meste blev fort med Skud- og Kaste-Vaaben, da
Nordmtrndene vare ombord paa Skibene, Nordmannerne stode paa Kysten’).
Ten fromme Magnus, Erlend Jarls Sen, var ombord paa Kongens
Skib, da denne havde gjort ham til sin Skutelsvend. Da Kampen begyndte,
og de svrige vcrbnede sig, satte han sig ganske roligt ned i For-Nummet.
uden at foretage sig noget. Paa Kongens Spsrgsmaal, hvad det skulde
betyde, svarcde han, at han havde intet udestaaende med de Mcend, mod
hvilke man her skulde kcrmpe, og at han derfor ej vilde deeltage i Stri
deil. Kongen sagde da, at hvis han ej torde staas, skulde han gaa ned
under Dcrkket og ikke ligge i Vejen for Folk, iscrr da hans Trostab nok
ikkevar at lide paa. Men Magnus tog en Pjalter, og blev siddcnde
paa Dcekket under hele Slaget, udrn mindste Dcekke mod Pile- og Skud-
Regnen, idet han den hele Tid sang Psalmcr. Han viste saaledes, at det
l) Det er, som vi nys have feet, Ordrik», der omtaler de sex Skibe, medens der-
imot» vore Sagaer kun i Almindelighed omtale «lid", d. e. Tropper, Flaade.
Der er dog intet i dette Udtryk, som ligefrem moosiger, at han kun med en
übetydelig Dccl af sin Flaade bessgte Angelse. Den samtidige Florents af
Worcester (Tyorpes Udgave S. 42) siger ligeledes udtrykkeligt, at Magnus
kom med faa Skibe", hvilket og aabenbart passer meest med de evrige
Omstcrndigheder.
!) Saaledes Ordrik: rubrum «eutum, quod si^num pneis erat, super m»lum
navis erexit". At det røbe Skjold paa Masten var Tegn paa den Kjsbf-
reb", som stulde herske mellem Indbyggerne i Landet og Besoetningen paa
et nys ankommet Skib, saa loenge den indbyrdes Handel stod paa, sees af
den gamle Bjarks-Ret Cap. 173 (Norges gamle Love I. S. 335). Her staar
nemlig: Alle de Pengebsder, der falde efter Sager, som opstaa ombord,
deles halvt mellem Styremanden og Kongen, undtagen Thegngjeld, der til-
kommer Kongen alene paa det Sted, hvor de bryde sin Last fuldstcendigt, hvis
denne Konge er christen — ba nemlig Reidemamdene stulle paatale alle Sager
ved Bryggesporden —, og de have et røbt Skjold oppe den hele Tid,
da de ligge ved Land.
’) Ordrik noevner som Stedet, i hvis Ncrrhed Kampen foregik, Klippen Dagan-
noth, hvor Hugo af Chesters Statholder, Markgrev Robert af Rhuddlan,
havde opfsrt en Borg (S. 768 jvfr. 670).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
