Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
Anglesey erobret.
fordi han ej for Ojeblikket saa sig i Stand til at forfolge sin Sejr, eller
og fordi han regnede Anglesey blandt de Oer, der med Rette tilhsrte Nor
ges Rige. Vist er det, at han tilegnede sig Herredsmmet over Anglesey.
og at Anglesey-Sund baade for og efter denne Tid ncrvnes som Norges
Riges yderste Grcrndse mod Vesten Ligrlrdes see vi at Kongen i det
mindste senere maa have gjort sig til as det heldige Skud, der fcrldte Hugo,
da Skaldene Bjorn Krephendle og Thorkell Hamarskald, der digtede
Draaper om ham, uden dog, som det synes, at have vceret med paa dette
tydeligt, at han har misforstaaet et og andet, og at han i det hele taget
meddeler Fortellingen paa en forvirret Maade, saa at man ej übetinget kan
stole paa alt hvad han siger, isar naar dette ej angaar bestemte Fakta, men
lese Udsagn og politiste Forhold. Saaledes er det allerede ovenfor viist,
hvorledes han synes at modsige sig selv, naar han S. 581 lader Hugo af
Shropshire fceldes af Magnus, men siden efter (S. 768) kun omtaler ,,Mag°
nus’s Krigshsvoing" eller en norsk Barbar" som hans Drabsmanb. Denne
Modsigelse kunde dog maastee udjevnes saaledes, at man antager hans Me-
ning at v«ere den, at Magnus forst har afsendt de ser Skibe, og siden selv
har fulgt efter med flere. Denne Forklaring kunde saa meget mere lade sig
hsre, som Ordrik ejensynligt tcenker sig en lang Tid hengaaet under Nordmam-
denes Fejde i Bretland. Thi ferst, heder det, gjorde Kystboerne Allarm ved
Nordmcendenes Ankomst, og Krigerne fra Mercia samlede sig; siden sendte
begge larlerne Bud omkring i hele deres Distrikt (Mercia) og kaldte Fran-
ker og Angler sammen mod de Fremmede, saa at en stor Skare msdte ved
Dagannoth, og forberedte Slaget; derpaa ventede Hugo af Shropshire i
mange Dage" paa de Vvrige, og holdt Dje med Nordma-ndene. indtil han
en Dag, da han saa disse rase" mod de Indfsdte, ilede til, og blev ram:
met af en Piil. Men man seer tydeligt, saavel af de vceliste Kroniker (Ca-
doc S. 121) som af den paalldelige Florents, at Magnus netop kom paa
den Tid, da begge Jarler allerede befandt sig med deres Folk paa Anglefey : det er
altsaa tydeligt, at ingen Indkaldelse af Krigere fra Mercia behsvedes, og
at Ordrik har forvexlet den Udrustning, larlerne gjorde for at erobre Angle-
sey, med den ejeblikkelige Samling mod Magnus. Og at hine ser norske
Skibe ej vare forelsbigt udsendte af Magnus, medens larlerne endnu
udrustede sig, men at han selv anfsrte dem, og at Nordmamdene i dette Aar
kun een Gang viste sig ved Anglesey, sees udtrykkeligt saavel af Sagaerne
som af Florents’s og Earadocs Beretning; ja Ordrik siger endog selv kort i
Forvejen, at Magnus trcmgte frem lige til Anglesey", og hans senere Ud-
sagn om at han tilstod Hugo af Chester Fred og Lejde, synes ogsaa at rsbe
hans personlige Ncervcerelse. Ordriks Paastand, at Magnus skulde have
fsrt et fredeligt Sprog med Hensyn til England, bliver derfor hsjft mistcrn.-
kelig, og kan neppe holde Stik lige over for Villjam af Malmsburys ud-
trykkelige Ord (IV. 329) at Magnus yaardnakket hjemsogte England ved
at angribe Anglesey", og de ovenfor flildrede politiste Forhold, der maatte
stille ham paa en fiendtlig Fod lige over for Kong Villjam, den maelkolmske
A3ts og de engelske Interessers Forsvarer i Skotland. Hertil kommer at
det, som det strar nedenfor ncermere vil sees, altid bliver meest sandsynligt,
at han havde den bestemte Hensigt at erobre Anglesey.
!) Saavel vore Sagaer, som den manske Krsnike sige udtrykkeligt, at Magnus
underkastede sig Ven. Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og Snorre have her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
