Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522 Magnus Olafsssn (Barfod).
Jarlesønnen Magnus siden begav sig til Vretland og deels opholdt sig der,
deels i England, indtil Kong Magnus’s Dsd, skulde man nasten formode
at denne har gjort det til en as Betingelsene for Freden, at Eadgar ikke
lcenger skulde beholde ham hos sig. Ter er en sterk Formodning om, at der
ved denne Lejlighed tillige har vcrret underhandlet om en ncrrmere Be
segling af Freden ved et Giftermaal mellem Magnus og Eadgars Syster
Mathiloe, ja at der maaskee endog har vcrret indgaaet Fcestemaal imellem
dem. Sagaerne have nemlig opbevaret tre Vers, digtede af Magnus,
hvori han tilkjendegwer sin inderlige Kjcerlighed til .Mathilde, den blonde
Pige, der selv med Skjoldet forsvarer sit Land", og tilkjendegiver sin Wng
stelse for, at han aldrig skal saa hende at ste. Sagaerne, som tilfsje, at
begge endog havde sendt hinanden Bud og Hilsener, kalder hende rigtignok
Kejserens Datter", men da der ikke paa den Tid fandtes nogen Kejser
datter af Navnet Malhilde, lige saa lidt som Magnus synes at have haft
nogen Anledning til at bejle til en tydsk Kejserdatter, medens han derimod
kom i den noermrste Bersrelse med Skoiland: maa man, — hvis det ellers
har sin Rigtighed med Versene selv og Magnus’s Forfatterskab til dem,
— virkelig antage, at den Sagabearbejder, der aller sorst kaldte hende Kej
serens Datter, reent ud har taget Fejl, og at hun derimod var en Datter
af den for fem Aar siden afdode Kong Mcrlkolm. Ved- at antage Freden
beseglet med en saadan Trolovelse kunne vi maaskee bedst forklare den Tryg
hed, hvormed Magnus synes at have efterladt sin Son paa Orknoernc.
At der ej blev noget af Giftermaalet, men at Mathilde i Aaret 11 W
egtede Kong Henrik I af England, har maaskee alene sin Grund deri, at
Eadgar, som tilderls var afhcrngig af Henrik, ej vovede at negte ham Sy
sterens Haand, da han bejlede til hende, hvortil dog ogsaa kom at dette Gifter
maal var langt fordeelagtigere for Skotland eller i det mindste for Kon
gchuslt, end Forbindelsen med Magnus ’).
Fra denne Fredsslutning regner man Norges egentlige og varige
Henedsmme over Syderserne, der nu vedvarede uafbrudt og for det meste
indrette sit Leje paa Kongens Skib saaledes at det saa ud som om han laa
der; og Kongen savnede ham derfor ej, forent» han, forundret over at han
sov loenger end de svrige, vilde lade ham vcekke. Han svsmmede til Land
barfodet og i de blotte Liinklcrder; han saarede sin Fod saa sterkt, at han
ej strar kunde gaa langt md i Skoven, men maatte skjule sig oppe ietTrcr;
her, siges der, opdagede en Hund ham og begyndte at gje, men han kastede
en Stok ned paa den, hvorved den strar lso tilbage, med Halen mellem
Benene, efterfulgt af de evrige. Denne Fortolling, der alene kan hidrsre fra
larlessnnen selv, er saa meget mere mistenkelig, som han siden blev en Helgen.
’) Magnus Barfods Saga Cap. 30, Snorre Cap. 18. Den her fremsatte
Mening er ogsaa allerede udtalt af Suhm, Historie af Danmark V. 92.
Denne Antagelse giver endnu en Forklaringsgrund mere for den oven-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
