Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Magnus Olafsson (Barfod).
>
for sin Konge, men det var dog kun med yderste Ned at han undslap Forfolgerne.
Magnus forsogte ikke at trcrnge lcrnsser frem, men sejlede ned ad Elven igjen,
og drog nord i Viken. Han havde paa dette Tog ikke udrettet andet, end at
herje og brcende nogle Bygder for Gaulerne. Selv havde han mistet
mange Folk, uden at verre kommen sit Maal et Skridt ncermere. Han
havde saaledes al Grund til at vcere misfornojet med Toget.
Dette var Magnus’s sidste Felttog i denne Krig, thi strax efter,
heder det. foor der Mcrnd mellem Kongerne om at de skulde stifte Fred
mellem sig selv indbyrdes og mellem deres Lande. Det samme, tilfojes
der, enskede ogsaa Erik, som den Gang var Danmarks Konge — han havde
i 1N95 efterfulgt sin Broder Olaf - for sig og sit Rige. Det lader
saaledes til, at Erik har optraadt som Megler mellem begge de krigfsrende
Konger, og hertil havde han god Anledning, da det spendte Forhold, der nod
vendigviis maa have hersket mellem Norge og Danmark siden Magnus’s
Herjetog i Halland 1096, endnu ikke, saa vidt man kan see, var bilagt,
saa at man i Halland hvert Ojeblik kunde vente sig Angreb afNordmcrn
dene, iscer hvis Krigen kom til at drage sig ncermerc hen mod dets Grcrnd
ser. Men det maatte derhos saa mrget mere verre ham magtpaaliggende at
faa en fuldstcrndig Fred tilvejebragt mrllem Nordens trende Folk. som han
just i denne Tid med stsrste Iver arbejdede paa Oprettelsen af en scrregen
Grkebiskopsstol for Norden hvorved det fornemmelig maatte komme
saare meget an paa, at det venskabelige Forhold mellem de tre Folk
og Konger, der var afbrudt ved Maanus’s Krigsforetagender, atter kom
istand. Magnus vilde dog vel neppe have lyttet til noget Fredsforslag,
hvis hans sidste Felttog havde virret heldigere. Nu derimod maa man
formode, at i det mindste hans Mceud have fraraadet ham alle yderligere
Foretagender mod Sverige, ligesom vel og Venderne have knurret temme
lig alvorligt over noget nyt Ledings-Udbud. Da saaledes Kongerne Erik
og Inge. som Sagaen udtrykkrr sig, lode Magnus hilse og anmode om,
ikke at eftertragte deres Niger, imod at de paa sin Side forbandt sig til
at lade hans Nige i Fred. blev der til Sommeren aftalt et Mede ved
Landemerket, i Gaut-Elven 2), hvor alle tre Konger personligt skulde ind
finde sig, og hvortil de tilsagde hinanden gjensidig Sikkerhed. Det faldt
l) Se herom ovenfor S. 418, 4!9.
2) Saaledes Morkinstinna og Fagrskinna. Magnus Barfods Saga Eap. 31 og
Snorre Cap. 17 ncrvne Kongehelle; men da stige Moder i det mindste i tid-
ligere Tider holdtes paa Brennserne eller rettere paa Danaholmen, der lig-
ger i Elvemundingen (se ovenfor S. 173, jvfr. l. 1. S. 748) er det rime-
ligst at antage Morkinstinnas Udsagn, der desuden neppe er nedskrevet mere
mere end 100 Aar efter Begivenheden selv, for det rette. Om den ovenfor
omtalte Gkik, der stal have vceret iagttagen ved tidligere Lejligheder, at Da-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
