Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540 Magnus Olafsssn (Barfod).
for paany at bessge Vesterhavets Kyster, fornemmelig, Irland; og af Sa
gaernes Udtryk. at han havde med sig de ypperste Krigere, som fandtes
i Norge’), maa man slutte at han til dette Tog udrustede sig omhygge
ligere og ien storre Maalestok, end til noget af de foregaaende. Blandt
de anseede M<rnd, der fulgte ham, ncrvnes omtrent de samme, som paa
Toget i 1098. Som scrdvanligt, angive vore Sagaer ikke den ncrrmere
Anledning til dette Tog. eller hans egentlige Henfigt dermed. Vi erfare
kun. at det gjaldt Irland, og det ligger saaledes ncrrmest at antage, at han
allerede lcenge har haft i Sinde at gjsre et nyt Forstg paa at tugte Muirkertach,
eftertrykkeligere end det forste i Aaret 5098. hvilket, som vi have seet, aldeles
mislykkedes. Den Manske Krsnike saa vel som de irske Annaler fortalte at
Magnus havde til Hcnfigt at underkaste sig hele Irland. Den forstes Be
retning lyder saaledes.- .Magnus sendte Kong Muirkrrtach sine Sko med
den Anmodning, at han fersle Juledag skulde bcere dem paa sine Skuldre
midt i sit Huus, og i de norske Sendebuds Paasyn, for at han derved
saalrdls kunde merke, at han var Kong Magnus’s Undermand. Da Irer
ne herte dette, toge de dtt ilde op, og bltt’e heel forbitnde; men Kon
gen selv var klogere; han sagde: jeg vilde ikke alene berre dem, men endog
tygge dem, heller end at Kong Magnus skulde herje en eneste Provins af
Irland. Og saaledes ej alene eftrrkom han Anmodningen, men hcedrede
Sendebudene, sendte mange Fordringer med dem til Kong Magnus, og
sluttede et Forbund med ham. Men Sendebudene fortalte ham efter de
res Hjemkomst saa meget om Irlands Bckggrnhed, Kdighed, Frugtbar
hed og behagelige Klima, at han ikke tankte paa andet end at underkaste
sig den hele O. og derfor gav Befaling til at udruste en Flaade" Det
vil nedenfor sees. at Magnus’s Forbund med Muirkertach ikke fluttedes
fsrend ester hans Ankomst til de irske Farvande; men det er alligrvrl ikke
usandsynligt. at Magnus allerede for Udgangen af 1101 har ftndt Muir
kertach et Gesandtskab med strenge Fordringer, ledsaa/de af Trusler, og
at Muirlertach, for i det lcrngste at afvende Uvejret, har sogt at formilde
Magnus ved at ydmyge sig for hans Gesandter, om end just ikke paa den i
den Manske Krenike angivne Maade, og ved at sende ham Forcrringer.
De irske Annaler synes endog at omtale Forbrredelsernc til Toget al
lerede i 1101 2).
l) Magnus Rarfods Saga, Cap. 34, Snorre, Cap. 25.
) Den Manfle Krsnike, 1098- 1 102.
’) De fire Mestres Annaler, ved Il«I. Der staar: Magnus, Konge af Loch-
lin, kom for at angrib? Irland, som dette Ners tilkjendegiver: Eet Aar
over 1 100 .... fra Christi Fsdsel til Magnus’s Ankomst til Erinn." Men
da vi nu af andre Kilder vide at Magnus ej kom fsreno lIU2, kan der her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
