Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
v
548 Magnus Olafssen (Barfod).
og en stor Dccl af det tilliggende Landstad Men da de irske Annaler
ikke omtale et eneste Krigsforetagende paa Oen selv i Aaret 1102 efter
Magnus’s Ankomst, og da Muirkertach desuden allerede var i Besiddelse
af Dublin siden 1094, i hvilket Aar han erobrede Staden og Gudrod
Meranaghs Besiddelser i Lemster, endog, som det synes, ved Magnus’s
Hjelp 2), er det aabenbart, at Sagabearbejderne her netop have hast denne
Begivenhed under Magnus’s ftrste Vestrrhavstog for Oje, og forvexlet
den med den ftedelige Afstaaelse af Dublin med Distrikt, som upaatvivlelig ud
gjorde en af Hovedbetingelserne for Traktaten mellem Muirkertach og Magnus.
Denne har vistnok ved sin Ankomst strar faaet Staden overgiven i sin Vold, og
ej alene besat den med sine Folk, men paa sin sedvanlige Viis ogsaa opfort
Borge og lagt Besetninger andensteds rundt om i hele Landskabct,
for forst og fremst at sikre sig denne norske Hovedbesiddelse For ovrigt
De vandt begge tilsammen meget af Dublin vg Dublinshire". Magnus
Barfods Saga Cap. 34, Snorre Cap. 25. Morkinskinna sul. 24. »> b. saa
vel som Fagrstinna tale temmelig vidtloftigt om Dublins Indtagelse (om
Hosten, tillcegger Fagrstinna) uden dog at navne Muirkertach. Magnus, heder
det i Morkinskinna, sagde til sineMand: I vide, at vi have gjort flere Tog
vester til disse Lande (et merkeligt Udsagn, der middelbart bekroefter, hvad oven-
for er anfsrt, at han allerede i 1093— 94 hjemsogte Irland); men at vi nu have
«t langt sterre Foretagende for os end fsr, da dette Land er faa rigt; sejre
vi over Irerne, ville vi saaledes vente et herligt Bytte; isar er denne Borg
saare rig". Da svarede, heder det, Sigurd Sigurdsssn (maaskee den vise
S. af Hvitastcin,): vi ville Alle gjerne udrette noZet til eders Hader, men
tvivle meget, om I her ville vinde nogen 2Ere, da Landet er sterkt befolket
og Indbyggerne fvigagtige; saaledes gik det med eders Frande Kong Harald,
at Landet fsrst blev ham overgivet, men han selv dog siden svegen. Det
bedste havde derfor varet, om I havde siddet roligt hjemme i eders Rige".
Kongen svarede da, at man maatte udfsre hvad der engang var begyndt, og
at man nok vilde have Fremgang, naar man kun viste Mod og Dygtighed.
Borgen blev, siges der, omsider vunden, skjent med mange Kneb.
«) Se ovenfor S. 479.
>) Ut Morkinskinna virkelig forverler dette Tog med et tidligere, sees deraf, at
den blandt de Mand, der fulgte med Kongen, navner Agmund Skoftesssn;
imidlertid er det ikke saa urimeligt, enten at en Samtale, som den oven an-
fsrte, kunde have varet holdt mellem Magnus og en af hans Mant» ved
Belejringen af en anden Borg under Toget 1103, eller at Magnus ikke al-
deles uden Kamp sik hele Dublinsdistriktet med tilhsrende Borge i sin Vold;
men Belejringen af Dublin selv tilhsrer dog aabenbart 1094. At Magnus vir-
kelig sik et Stykke af Irland, (der ej kan have varet andet end Dublin m.
m.)og sikrede sig det ved Befastninger, sees saavel afThjodrek Cap. 32, hvor
der staar at han underkastede sig en Dccl af Den, som afßogerHoveden (Savile S.
599) og Ordriks ovenfor anferte Udsagn, at Magnus indsatte ealoni (hvilket her
maa betegne Besatninger af Krigere) og byggede Borge og Byer i Landet, li-
gesom og Morkinskinnas og Fagrstinnas Beretning om, at han efterlod Besat-
ning i Dublin, vidner om det samme. Derhos anfore Kongesagaerne et
Vers af Magnus, kvadet under Slaget 1 103, kort fer hans Fald , hvoraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
