- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
556

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

556 Magnus Olafsssn (Barfod),
os endnu stride kjekt; med mig har det ingen Ned!" Men kort ester fik
han et Hug af en irskSparthe paa Halsen lige ved Skuldrene: dette blev
hans Banesaar, og han segnede til Jorden. Vidkunn lonsson, som den
hele Tid havde staaet vrd Kongens Side, hug strar hans Banemand i to
Stytter. Kongen kunde endnu mcrle saa vidt, at han bad Vidkunn frelse
sig ved Flugten; her", sagde han, komme vi nu til at skilles ad; du
har fulgt mig troligt og kjekt; hils mine Sonnrr, Frcender og Venner".
Med disse Ord opgav han Aanden, og Vidkunn flygtede; dog fik han
grebet Kongens Merke og Sverdet Leggdit; Skjoldet var aldeles sdelagt.
Han sagde siden, at kun faa af dem, som endnu vare tilbage paa Val
pladsen, da han lsb afsted. vilde kunne bringe nogen Tidende derfra ’).
Ogsaa Sigurd Ranesssn og Dag Gilifsson havde holdt ud til det yderste
og vare blandt de aller sidste, som flygtede. Eyvind Alboge -), Ulf Ra
nesssn og mange andre Høvdinger vare allerede faldne Vidkunn selv
havde faatt tre Såar, og han nsd siden ester almindelig Berommelse og
stor Mdest hos Magnus’s Sonner for den Troskab, han havde viist fin
Konge lige til det sidste Ojeblik. Det lykkedes ham saa vel som de oven
ncrvnte Mcend. og en Dccl Mdre, hvis Antal dog ikke kan have vcrret
stort 4). at komme ned til Skibene, skjent uafbrudt forfulgte af Irernes
vilde Skarer, som endog lige ved Stranden gjennemborede Mange, der paa
et vIM Sted ej kunde komme hurtigt nok frem De, som frelste sig der
fra med Livet, satte strar ovrr til Man «), hvorhrn rimeligviis ogsaa de Nord
mcrnd, der vare blevne tilbage i Dublin og de omliggende Borge, saa vel som
Gis! Illugesssn og de ovrige Gisler, hvilke Muirkertach havde ladet love
begave sig ved Efterretningen om Kongens Fald. Tet er nemlig tydeligt at
\
’) Da de nemlig vare dsde eller dodeligt saarede.
2) Morkinstinna kalder ham Eyvind Finnsson, hvilket synes at tyde paa Slcrgt-
stab med Thjotts-TEtten.
2) At flere Sagaer ogsaa, skjent neppe rigtigt, navner Erling larlsssn blandt
de Faldne, er ovenfor omtalt.
") Den Manske Krsnike siger at ncesten alle Magnu6’s M<rnd faldt.
°) Sigurd lorsalafarers Saga Cap. 36.
°) De fleste af Kongesagaerne lade dem strar gaa til Orknserne, hvilket dog,
som det nedenfor vil vises, ikke er rimeligt; Wen Man laa oesuden lige i
Ncerheden.
l) Jon Agmundsssns Saga fortcrller at Muirkertach, da Magnus begyndte at
herje, sagde at Gisternes Liv strengt taget var forbrudt, men at han dog vilde
lade dem fare i Fred. Da Magnus, som vi have feet, ej begyndte at herje,
fsrend Muirkertach havde sveget ham, indeholder denne Ytring, for saa vidt
den staar til Troende, en Antydning af det fiendtlige Forhold, hvori Muir-
kertach af egen Tilskyndelse var traadt til Magnus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free