Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Magnus Olafsssn(Barfod).
om de vare hans egne. Da dette kom Kong Henrik for Oren. fordrede
han at Kjobmandrn skulde udlevere ham Pengene. Denne negtede ferst at
have dem i sit Vcrrge. men maatte dog omsider gaa til Bekjendelse, og
Henrik stal nu have udpresset af ham ikke mindre end 2NOW Pund
Solv. Ordrik, der fortcellcr alt dette, lcegger til, at Kong Henrik glce
dede fig meget ved Efterretningen om Magnus’s Fald, som om en stor
Byrde var lettet fra ham, og at hans Magt vel i det hele taget tiltog ved
hans Fienders samtidige Uheld, men at han dog iscrr folte sig tryg ved
Magnus’s Undergang, og stolt over Besiddelsen af hans Rigdomme
Alt dette viser noksom, at Henrik siden Magnus’s Forbund med Muir
kertach har regnet ham blandt sine Fiender, og ftygtet for, at han rfter
Irlands Erobring vilde vende sine Vaaben mod England. Sandsynligviis
var det ikke uden hans Medvirkning, at Hovdingerne paa Man nu valgte
Olaf, en Ssn af Gudrod Mrranagh, der opholdt sig ved hans Hof, til
Konge, og hentede ham derfra ved et Gesandtskab
Magnus var, da han faldt, kun tredive Aar gammel, og havde her
sket iti Aar. I hans Dage, heder det r Sagaerne, var der god Fred
indenlands, men man havde megen Anstrengelse og Bekostning med de ide
lige Ledings-Opbud. hvorfor man ogsaa kaldte ham Styrjaldar-Magnus"
(af st^^olcl, Fejde). Det er ellers et stort Sporgsmaal, om Bonderne
i disse urolige Tider vilde have nydt saa fuldstcendig Fred indenlands. hvis
han ikke ved hyppige Krigstog havde sat sig i Respekt; men rigtignok var
det ej nodvendigt for den blotte Landefreds Skyld, at foretage saa store
og omfattende Tog, som de han gjorde til Vesterhavet. Det er ovenfor
viist, hvilke politiske Hensyn der fremkaldte dem, og hvorledes de efter hine
Tiders Begreber lade sig forsvare. Men desuagtet er det aabenbart. at
de aldrig havde sundet Sted, hvis ikke Magnus’s Lyst og Hug stedse havde
staaet til Krig og farlige Mventyr. Det var derfor ogsaa hans Mund
held, naar hans Venner bebrejdede ham, at han paa sine Krigstog ofte
uforsigtigt udsatte sig: ..En Konge skal strcrbe mere efter Bersmmelse end
efter et langt Liv" Under en saadan Hovding maatte iscer Krigsmcrndene
have det godt, og man kan derfor godt forståa, hvad Sagaen meddeler, at
hans Mcrnd gjorde meget af ham, medens derimod Venderne fandt ham
haard. Hans Skjonhed. cedle Holdning og krigerske Udseende er forhen
omtalt. Han var saa hoj, at flere endog kaldte ham «Magnus den hoje";
dog naaede han endda ikke sin Faders, og end mindre sin Farfaders Hsjoe.
l) Ordrik, hos Duchsne. S. 812.
«) Den Manske Krsnike ved 1102 (rettere 1 103). Der siges her at Magnus
havde herstet over Ven i ser Aar, det vil sige fra og med 1098 til og med
1103.
’) Magnus Barfods Saga Cap. 38, Snorre Cap. 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
