Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
562 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
gjort noget ved den Sag; det er ogsaa rimeligt, at de store Udrustninger,
der paa denne Tid fandt Sted i Norge, og hvorom der strax nedenfor
vil blive handlet, aldeles have optaget dem Magnus, som ester Flug
ten fra Kong Magnus’s Skib havde opholdt sig deels hos en Biskop i
Wales, deels i England, deels ved den skotske Konges Hof, og endelig i
den fidste Tid paa Katanes, hvor han af Folket var bleven udvalgt til
Maormor eller Jarl, raadslog ved Gfterretningen om Haakons Anmassel
ser med sine Mwnd om, hvad han skulde gjore, og de bleve enige om, at
han for det ftrste skulde see Tiden an, og heller med det Gode, end med
Magt gjsre sine Rettigheder gjeldende: en Fremgangsmaade, der ogsaa
passede bedst med Magnus’s fromme Sindelag. Saaledes stod det hen et
Par Aars Tid, indtil Magnus omsider begav sig over til Oerne, fordre
de sin Fcedrenearv, og fandt strax et saa stort Parti for sig, bestaaende
af hans talrige Venner, Frcender og Vesvogrede, at Haakon, som fsrst
gjorde Miner til at forjage ham med vcrbnet Haand, fandt det raadeligst
at stutte Forlig i Mindelighed og afstaa Magnus hans fcrdrene Andeel af
Oerne. dog med Forbehold af de norske Kongers Samtykke. Magnus
drog derpaa strar over til Norge, hvor Kong Eystrin, som da forte Ene
regjeringen i Sigurds Fravcrrelse, hvorom nedenfor, mootog ham paa det
venligste, gav ham larlsnavn, og forlenede ham med den Halvdeel af
Oerne som hans Fader havde hast, og som Haakon forelebigt havde af
staaet ham. Oernes Vortforlening viser ellers tydeligt, at Kongerne nu
med Hensyn saa vel til dem som til Syderserne havde opgivet deres Fa
ders Bestrebelse, at bringe disse Stallande mere umiddelbart under Nor
ges Herredsmme, og at de ganske vare vendte tilbage til det forrige Lens
system, hvilket dog, som det fslgende viser, var mere regelbundet og stren
gere ovreholdtrs end forhen.
50. Udrustninger til et Korstog.
Da Magnus Barfods Ssnner vare tagne til Konger i Norge, for
tcrllls der i Sagaerne, kom flere af dem, der vare dragne ud med Skofte
Agmundsson, tilbage, deels fra Palcestina. deels fra Constantinopel; de
’) Til denne Mellemtid maa vel et Brev henfsres, som Erkebiskop Ankhelm
af Canterbury tilstrev Haakon, og som findes optaget i Samlingen af Ans-
helms Breve, IV. 90. Thi hvis Magnus var Jarl paa den Tid, Anshelm
strev, vilde han efter al Rimelighed naermest have henvendt sig til ham, der
var saa streng religiss og en saa stor Ven af Gejstligheden. Men Anshelm,
der dsde allerede i April 1109, har maafiee neppe engang vidst noget om
Magnus’s Forleniug med Halvparten af Verne, hvilken indtraf ester Kong
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
