Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
564 Eystein, Sigurd og Olaf Magnusssnner.
(Ejegod) i Aaret 1103 tiltraadte, for at drage til det hellige Land. Vel
var dette ikke noget egentligt Korstog, kun en Pilegrimsreise, og han naae
de heller ikke sit Vestemmelses-Sted ’); men man saa dog her en Konge
i egen Person drage afsted; og den Udmerkelse, Erik ned paa Rejsen,
kunde nok vcekke Lysten hos de norske Konger, isar den ærgjerrige Sigurd,
til at optrcrde med endnu sterre Glands end han, og udfsre Bedrifter,
hvis Ry vilde gjenlyde over hele Europa og vedvare til de fjerneste
Slcrgter.
Hermed er det dog ikke sagt, at jo flere, og det temmelig mange af
dem, der toge Korset under ham, have haft i Sinde at serge for deres
egen’ Fordeel ved Siden af Christendommens, og efter Opfyldelsen af de
res egentlige Korstogs - Lsfte at soge Lejlighed til at erhverve en Teel af
det vyzantinske Guld, der efter Sigende skulde sidde saa lest. Men Kon
gen og hails fornemste Mcrnd kunde ikke tcrnke paa noget saadant, thi dette
var aldeles under deres Vcrrdighed. Ten Anledning til at vinde Guld
og Berommelse, som Voeringetjenesten i Constantinopel allerede i henved
et Aarhundred ftemved, var desuden altfor vel bekjendt i Norden, til at Nord
mcendenes Opmerksomhed behevede at henledes derpaa ved hjemvendende
Korsfarere. Gne og alene den Omstcrndighed, at Varingekorpset den
hele Tid siden den forste Oprettelse havde varet vedligeholdt, og fremde-
les bestod i sin fulde Anseelse, forudsatte en stadig, uafbrudt Tilgang fra
Norden. Vistnok var Vamngekorpset i den senere Tid vlevet sterkt re
kruteret ved Angler, eller maafkee Anglo-Daner. der flygtede fta Eng
land formedelst Nordmannernes Undertrykkelser, og, venskabeligt modtagne
af Kejser Alerius Komnenus, endog stulle have dannet et Slags Koloni
nsr ved Constantinopel 2); men at den stsrste Dccl afVaeringerne dog frem
deles var kommen fra de egentlige nordiske Lande, skjennes dog lettelig af
’) Erik dede. som bekjenbt, i Baffa eller Paphos paa Cypern ; han foretog
Rejsen for at udsone et i Overilelse begaaet Drab; f< herom Saro, 12te
Bog, S. 607; Knyttinga Saga Cap. 79.
«) Dette fortalles og omtales af Ordrik paa flere Steder, fornemmelig S. 508
(jvfr. «41, 825; se ogsaa ovenfor S. 57), hvor der ftaar at Anglerne, for-
tvivlede over Frihedens Tab, gik til Kong Sven i Danmark og bade ham
gjere Fordring paa det Land, hans Forsoedre, Sven og Knut havde besiodet;
at nogle begave sig i frivillig Landflygtighed. og at blandt dem en Dccl
Ynglinger drog til fjerne Egne, og tilvsd Kejser Alerius sin Tjeneste; at
han ogsaa modtog deres Tilbud, brugte dem mod Nordmannerne, og byggede
til deres Bolig Byen Chevetot (Kibotos) et Stykke fra Byzantium, hvorfra
han dog, da de alt for meget foruroligedes af Nordmannerne (nemlig i det
ferste Korstog), fiyttede dem til Hovedstaden, og betroede dem det fornemste
Palaos med de kejserlige Skatte". Det er aabenbart, at Ordrik her urigtigt
tanker sig dette som den egentlige og fsrste Oprindelse til Boeringekorpset;
men om han end har fejlet, maa dog vist Beretningen i sig selv v«ere sand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
