- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
567

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

567
da Nikephorus Bryennius var bleven fangen og blindet, og Botaniatrs
Enekejser, hevnede hun Vcrring den ham tilfejede Skjendsel, idet han med
egen Haand drcebte Johannes Bryennius, da han tilfcrldigviis msdte ham
paa Constantinopels Gader Uagtet Varingerne. under Botaniates’s
korte Regjeringstid, (1078—1081) bleve, uvist hvorfor, saa opbragte
paa ham, at de gjorde Opstand for at tåge ham af Dage, viste de ham
dog, efter at Opstanden var bilagt, en übrodelig Troskab. Da den for
tjente og mcrgtige Alexius Komnenus, mistcenkt og vagvastet af Kej
serens Dndlinger. selv havde brfluttet at styrte Kejsrrcn fra Tronen, og i
dette Ojemed ved Smigrerier og Lester ftgte at bringe Herren, der for
svarede Staden, paa sin Side, raadforte han sig herom med Ccesaren Johan
nes, der havde taget hans Parti, og bad ham udpege sig dem af Mure
nes Forsvarere, som han troede lettest at vinde. Johannes fraraadede
ham da, som det allerede tidligere er omtalt at henvende sig enten til
de saakaldte Udsdelige, eller til Vceringerne. da nemlig hine, som indfsdde,
nsdvendigviis maatte verre Kejseren übrsdelig tro, og disse, eller, som de og
kaltes, Orevwrerne, havde ligefom et Pant fra sine Forfcrdre arvet Troskab
mod Kejserne og deres Bevogtning, hvilken de vilde overholde übrsdeligt
og ikke hore et Ord om Forrcederi. En anden Sag var det derimod
med Nemitzerne (Tydskerne). thi til dem vilde han neppe henvende sig
forgjcrves, men faa Adgang gjennem det Taarn, de holdt besat Det
gik ogsaa, som Johannes forudsagdei Nemitzernes Anfsrer Gilvrecht af
talte med Alexius’s Udsendinger, at han ved Nattetide skulde indlade
hans Folk i Byen. og holdt sit Loste. Da Alexius og hans Mcrnd paa
denne Maade havde faaet Fodfcrste i Staden, vare Vceringerne atter de
Tropper, ved hvilke Botaniates’s Tilhengere endnu haabede at kunne faa
Bugt med Opstanden. «Giv mig blot", sagde Nikephorus Palceologus
til Kejseren, Vcrringerne fra Thule, stal jeg nok faa Komnenerne for
drevne fra Staden". Men Kejseren vilde nedig lade det komme til aaben
bar Krig, og gjorde Alerius det Forslag, at adoptere ham. Da Alexius
I) Skylitzes, S. 671.
) Se ovenfor S. 110, Anm. 3.
’) Nemitzer (Ne^i-rAo^) er aabenbart det staviske Memai (egentlig Stumme;
siden Tydskere); deres tydste Herkomst sees deels af Hendingens tydsse Navn
Gilvrecht (kilpractus) deels af Constantin Porphyrogenitus’s Udsagn S. WB,
hvor han siger at Sarerne og Vairerne horte til Nemitzernes Land. Da
Njemzi" endnu er den soedvanlige Benaevnelse paa Tydskerne blandt Rus-
serne, sees det heraf, at Byzantinerne stundom hentede siige Folkebenoevnelser
fra Slaverne; dette viser og at Varangi" er optaget ad samme Vej.
Nemitzerne dannede et eget Korps, der aller fsrst omtales 1070. Muligt at
der blandt dem var virkelige, allerede 1066 udvandrede, Angler.
Voeringernes Anseelse i Constantinopel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0585.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free